Rispebjerg
Rispebjerg. Rispebjerg
Rispebjerg - informationstårn (rekonstrueret kultplatform). Rispebjerg - informationstårn (rekonstrueret kultplatform)
Intro
Bornholmere byggede en rituel plads på Rispebjerg på øen i den yngre stenalder omkring år 2800 f.Kr. På en langstrakt bakke skar 12 palisadehegn sig på tværs i koncentriske halvcirkler. Bakken er afgrænset på to sider af vandløb og stejle skrænter. Hegnene er ikke bygget på en gang...
Bornholmere byggede en rituel plads på Rispebjerg på øen i den yngre stenalder omkring år 2800 f.Kr. På en langstrakt bakke skar 12 palisadehegn sig på tværs i koncentriske halvcirkler. Bakken er afgrænset på to sider af vandløb og stejle skrænter. Hegnene er ikke bygget på en gang. Pladsen har været i brug i mindst tre faser. Spor efter rituelle handlinger præger det afgrænsede område: Brændte økser af flint, skifersten med indridsninger og runde pælecirkler. Det er cirkler af træpæle, som bliver kaldt woodhenges. De er indtil videre helt unikke for Bornholm.
''Soltemplet''
Cirklerne af træpæle på Rispebjerg har været en del af rituelle handlinger. Ingen ved dog med sikkerhed hvordan. Men pælene er muligvis et soltempel. De har båret en platform dækket med ler, så folk kunne tænde ild. Der er fundet lag af brændt ler og flere lerskiver med solsymboler ved pælecirklerne. Udgraveren mener, at en trappe eller sliske har ført op til platformen på to af anlæggene. To rækker af pæle førte nemlig op til disse cirkler. England har flere cirkelformede anlæg. Det mest kendte er Stonehenge, hvor pælene er af sten i stedet for træ. Dele af soltemplet på Rispebjerg er i dag rekonstrueret på stedet.