Ringsted Kirke / Sankt Bendts Kirke

Skt. Bendts Kirke. Skt. Bendts Kirke

Skt. Bendts Kirke, indre-1. Skt. Bendts Kirke, indre-1

Skt. Bendts Kirke, indre-2. Skt. Bendts Kirke, indre-2

Skt. Bendts Kirke, kalkmaleri i korsskæringen. Skt. Bendts Kirke, kalkmaleri i korsskæringen

Skt. Bendts Kirke, indre-3. Skt. Bendts Kirke, indre-3

Skt. Bendts Kirke, detalje af Erik Menveds gravplade. Skt. Bendts Kirke, detalje af Erik Menveds gravplade

Skt. Bendts Kirke, indre-4. Skt. Bendts Kirke, indre-4

Skt. Bendts Kirke, indre-5. Skt. Bendts Kirke, indre-5

Intro

Sankt Bendts Kirke i Ringsted er bygget i 1170’erne. Den 66 meter lange kirke er en af Danmarks ældste bygget af mursten. Tidligere var kirken nordfløj i et klosteranlæg. Den var en kongelig begravelseskirke i den ældre middelalder. Blandt andre ligger Valdemar den Store begravet her. Hans grav blev udgravet i 1855 under ledelse af Frederik den Syvende. Valdemar døde i 1182 og lå i en indemuret grav, svøbt i en lædersæk med hætte. Ved hovedet af graven stod en blytavle. Tavlen fortæller, at kongen opførte en forsvarsmur ved Dannevirke ”af brændte sten” – altså teglsten. ''Skæbnesvanger køretur'' I kirkens vestlige ende ses en næsten tre meter lang messingplade med billeder og skrift indgraveret. Det er gravstenen over Erik Menved og dronning Ingeborg, som begge døde i 1319. Messingpladen viser de to kongelige. Ingeborg var svensk kongedatter. Hun og Erik Menved blev gift i 1296 i Helsinborg. Dronningen fødte mange børn, men de var alle dødfødte eller døde som spæde. Først det fjortende barn overlevede. Desværre var lykken kort. Barnet døde ved da det faldt ud af dronningens vogn, mens den kørte. Sorgen blev for stor for dronning Ingeborg. Hun trak sig efter sigende tilbage til Sankt Clara Kloster i Roskilde. ''Dannebrog gav sejr'' Kong Valdemar Sejr (1202-1241) blev lige som Valdemar den Store begravet i den kongelige gravkirke i Ringsted. Kongens tilnavn ’Sejr’ skyldes erobringen af Estland, som Paven sidestillede med et korstog til Det Hellige Land. På den måde fik Valdemar Sejr en glimrende anledning til at retfærdiggøre angrebet på Estland, og kristningen af de hedenske baltere blev fremstillet som en heltedåd. Slaget ved Lyndanise ved det nuværende Tallinn den 15. juni 1219 har en helt særlig betydning. Her var danskerne i alvorlige vanskeligheder, indtil ærkebispen Anders Sunesen knælede i bøn med armene strakt mod himlen. Mens armene var strakt, vandt danskerne frem, men da den gamle ærkebiskop blev træt og sænkede armene, fik esterne overtaget. Pludselig dalede et korsbanner ned fra himmelen. Det var et rødt flag med et hvidt kors, der siden blev kendt som ’Dannebrog’. Flaget hjalp danskerne til den endelige sejr. Den fantasifulde beretning blev først nedskrevet i slutningen af middelalderen, og det ældste billede af Dannebrog er fra omkring 1370. Efter erobringen blev Estland et hertugdømme under Danmark, indtil det i 1346 blev afhændet til Den Tyske Orden. Byen Tallinn, der betyder ’Danskeborgen’ blev grundlagt af Valdemar Sejr.