Rigsmarskens Hospital
Intro
Man mener, Rigsmarskens Hospital i Auning stammer fra middelalderen. Det har oprindeligt fungeret som kirkelade til opbevaring af tiendekorn. Rigsmarsk Jørgen Skeel indrettede i begyndelsen af 1600-tallet laden som hospital...
Man mener, Rigsmarskens Hospital i Auning stammer fra middelalderen. Det har oprindeligt fungeret som kirkelade til opbevaring af tiendekorn. Rigsmarsk Jørgen Skeel indrettede i begyndelsen af 1600-tallet laden som hospital. Det gamle hospital er et af de første eksempler på et opholdssted for fattigfolk. Opholdsstederne opstod efter reformationen i tilknytning til godser eller herregårde. Med renter fra sine opsparede penge sikrede Rigsmarsk Skeel driften og mad til syv fattige samt en forstanderske. Rigsmarkskens Hospital fungerede som hjem for ”ærligt fattige” i næsten 300 år indtil omkring 1914. Hospitalet blev fredet i 1964 og bagefter restaureret med hjælp fra Nationalmuseet.
''Fattigforsorg og fryns''
Det fortælles, at greven til Gammel Estrup i midten af 1800-tallet hentede hospitalets fattiglemmer en gang om måneden. Han kom i sin fornemme hestevogn og kørte dem til slottet. Her fik de et varmt måltid, så de bedre kunne klare sig resten af måneden. Desuden fik de hver udleveret en rigsdaler, som de kunne bruge, som de havde lyst. Da den sidste beboer flyttede ud af hospitalet i 1914, var de fattige ældre blevet en samfundssag efter fattigloven i 1891. Loven om alderdomsunderstøttelse gav på visse betingelser mulighed for en slags ”folkepension”, efter at man var fyldt 60 år. Det var dog først i 1936, at det offentlige begyndte at opføre selvstændige boliger til fattige ældre. Det var de kommunale pensionistboliger.