Renæssancens glashytter
Glasfremstilling.
Kopier af renæssancens pasglas, fra Silkeborg Hovedgårds museumsbutik.
Knuste pasglas, som de normalt findes.
Intro
Silkeborgskovene var Danmarks glasmageregn i slutningen af 1500-tallet. I dag ses glasproduktionen som store opdyrkede lysninger i skovene.
Danmarks glasmageregn
I slutningen af 1500-tallet var Silkeborgskovene Danmarks glasmageregn. I 1582 hentede Frederik II en tysk glasbrænder, Liborius Trebing, til at starte en produktion af glas i Silkeborg-skovene. Den direkte anledning var de omfattende slotsbyggerier, hvortil der skulle fremstilles vinduesglas, men de fyrstelige fester krævede også store mængder drikkeglas.
Produktionen blev flyttet, da træerne nær hytten var opbrugt.
I de 20 år produktionen var i gang, har der været mindst 8 glashytter i skovene syd for Julsø.
I 1964 udgravede Peter Riismøller fra Aalborg Museum glashytterne Stenhule og Hyttekær, man fandt fundamenter af ovne, rester af bikubeformede ovnhvælv og værkstedspladser.
Renæssancens glasforbrug
Til Christian IV´s kroning i 1596 blev der bestilt 26.000 drikkeglas og 10.000 ruder. Det store antal drikkeglas skyldtes, at man smed glasset over skulderen – eller endnu bedre gennem et af vinduerne - når man havde drukket ud, hvorefter man fik et nyt glas.
Prisen pr. rude var 1 skilling, hvilket måske ikke lyder af meget, men taget mængden i betragtning, samt deres ofte korte levetid, kunne det hurtigt løbe op.
I 1673 knustes på et halvt år 1732 "spidse ruder" i Københavns Slots køkken.
I Ernst Gynthers gemak 303, i prins Jørgens 236, i kongens 287 og i dronningens 229 ruder.
Til de kongelige fester kunne der ligefrem gå sport i glasknuseriet.
Glasbrændingen blev derfor ret omfattende, og da det gik hårdt ud over skovene, blev glasfremstillingen indstillet i 1598. Den genopstod kortvarigt i begyndelsen af 1600-tallet, men fra 1610-11 indkøbte kongen igen kun udenlandske glas.
Pasglas
Først i middelalderen blev glas mere almindeligt i Danmark. Pasglasset var det foretrukne drikkeglas i renæssancens Danmark. Navnet stammer fra de ringe der er påsat glasset, som kaldes "pas".
Fra de fleste danske glasværkssteder er der fundet skår af pasglas. Datidens drikkeskik, hvor man smadrede de tomme glas efter sidste skål, er skyld i, at der stort set ikke er bevaret hele pasglas.