Rejsby kirke
Rejsby kirke. Fotograf: Henrik J. Møller
Rejsby kirke. Mindesten over sognets faldne i Første Verdenskrig. Fotograf: Henrik J. Møller
Intro
Rejsby kirke ligger nordvestligt i Rejsby. Det er en enkelt udformet landsbykirke.
Rejsby kirke ligger i landsbyen Rejsbys nordvestlige udkant. Rejsby ligger på grænsen mellem Rejsbymarsken og det højereliggende land. Landsbyen har i høj grad bevaret sit oprindelige præg. De nyere dele af byen ligger længere mod øst ved hovedvejen og jernbanen.
Rejsby kirke blev opført i senromansk tid, ca. 1250. Kirken blev viet til Skt. Laurentius, de fattiges helgen. Han blev ristet på en stegrist i 354 e.kr. efter at have delt kirkens penge ud til de fattige.
Kirkens bygninger
Kirkens murværk består af både rhinske tufsten, granitkvadre og teglsten. De ældste dele af skib, kor og apsis er fra senromansk tid. De nyere dele stammer fra senere ombygninger. I 1761 blev koret forlænget mod øst og et nyt apsis blev opført. I 1878 blev en nordlig indgangsdør tilmuret og indgangsdøren flyttet til tårnet. Også en sydlig dør er blevet tilmuret, ligesom tre nordlige vinduer. I 1892 blev hele sydmuren med de store vinduer genopført. Hele kirken er blytækket undtagen koret, som har skifertag.
Tårnet er fra sengotisk tid, ca. 1500. Det har bevaret sit originale ottekantede spir. Kirkens ene klokke er fra hhv. 1737 og den er efter 1920 blevet suppleret af en genforeningsklokke.
Et nordligt våbenhus er fra rennæssancetiden, ca. 1550. Det har tidligere været benyttet som skolestue indtil 1800, og som nu er kirkens kapel. Som bevis herfor findes en bevaret kamin fra 1685 i våbenhuset.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
Trap Danmark, 5. udgave, 1966, Tønder amt, bd. X,2, side 551
Svend B. Troelsen: Rejsby Sogns Historie Bd. I-II, Historisk Samfund for Rejsby Sogn 1989
H. Hofmand Nielsen: Mindesten og mindetavler for de faldne i første verdenskrig. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 10, 1996, s.4
Kirkens indretning er forholdsvist simpel. Overalt er der bræddelofter. I koret blev et gipsloft nedtaget i 1961 og afløst af bræddeloft. Her findes et loftsmaleri af Mogens Jørgensen fra 1962. Kunstneren har forklaret sit kunstværk som en sort himmelrose, der folder sig ud, efterhånden som man nærmer sig den.
Mellem skib og kor er der en korbue kragbånd i munkesten.
I kirken findes et krucifiks fremstillet af Jes Lind i 1913. Derudover findes også en figur uden arme fra et krucifiks fra begyndelsen af 1400-tallet. I kirken hænger også to figurgrupper, der er kopier af nogle originale figurer fra 1400-tallet, som desværre er blevet stjålet fra kirken.. Den ene forestiller Jomfru Maria med Jesusbarnet og den anden Jomfru Marias mor, Anna Selvtredje.
Kirkens alter har en bemalet alterbordforside fra sidst i 1500-tallet. Alterkalken er fra 1600 og alterstagerne er af sengotisk type. Altertavlen er fra 1677 og i udpræget barokstil med snosøjler, springlister og bruskornamentik. I altertavlen er der udskårne figurer af Paulus, Peter, Lukas, Johannes, Matthæus, Markus, Moses, Johannes Døberen og øverst den sejrende Kristus. I en række felter findes billeder fra Jesu liv, nadveren, dåben, Getsemane, Judas kys og korsfærstelsen. Altertavlen blev restaureret af Einer V. Jessen i 1961.
Døbefonten er i hugget granit og fra senromansk tid, ca. 1200. Som udsmykning findes menneskehoveder og dyr på døbefontens sider. Døbefonten ligner meget døbefonten i Spandet Kirke ved Gram. Fontehimmelen er rigt udsmykket og fra 1671.
Prædikestolen er fra 1612 i renæssancestil. I felterne på siderne er der relieffer af Jesu barndomshistorie, bl.a. Marias bebudelse, Jesu fødsel i Bethlehem, hyrdernes tilbedelse, omskærelsen og dåben. Lydhimmelsen er samtid.
I skibet er stolestaderne fra 1767. I skibets vestlige ende findes et pulpitur fra 1739 og malerier fra 1772. Her findes også kirkens orgel, som er af nyere dato. Skibets loft er malet og dekoreret af Andreas Jørgensen i Roager i 1803. Senere er det blevet konserveret af Einer V. Jensen i 1961-62.
Forfatter: Henrik J. Møller
På kirkegården findes mindesten for de faldne i Rejsby i Første Verdenskrig. Den blev opstillet i 1922 som betalt ved en lokal indsamling. På stenen står inskriptionen: "Minde om dem fra Rejsby Sogn som i Verdenskrigen 1914-18 faldt for en Sag som ikke var deres."
Ved Rejsby kirke lå oprindeligt en gammel præstegård, som blev nedrevet i 1920. Den blev overflødig i 1914 efter at Rejsby sogn fik fælles præst med Hviding sogn. Under Første Verdenskrig blev præstegården brugt til husning af krigsfanger og forfaldt meget. Derefter blev den nedrevet og grunden blev brugt til en udvidelse af kirkegården.
Forfatter: Henrik J. Møller