Rejsby-diget - Kong Chr. X´s Dige
Rejsby Sluse. Foto: Henrik J. Møller
Intro
Det nye dige stod færdigt i november 1925, og stod allerede sin første prøve ved en stormflod den 28. april 1925. Ved en stormflod den 30. august 1923 druknede her 19 mand, som arbejdede ved digets bygning.
Mellem Rejsby og Vadehavet ligger Rejsby-marsken, der er ca. 4 km bred. Gennem mange år var marsken og Rejsby truet af havet. Stormfloderne i 1362 og 1634 var særligt slemme. I 1634 druknede 55 indbyggere i Rejsby sogn, og i årene 1715-25 indtraf ikke færre end 6-7 stormfloder. Ved stormfloden i 1839 blev byen ikke alene hærget af vandet, men også af store isstykker, der slog husene i stykker.
I 1870erne begyndte man at tale om opførelsen af diger. I 1878 stiftedes Sluse- og Digeinteressentselskabet i Havervad, Obeling og Kærbølling og dette selskab opførte samme år et sommerdige ud for Havervad, Åbølling og Kærbølling. I 1882 fulgte et sommerdige ved Rejsby. Samtidig med sommerdigerne fandt man også på at flytte græstørv fra forlandet ud i havet, hvorved tilslikningen forøgedes og havbunden hævedes.
En egentlig sikring imod havet skete dog første med opførelsen af et nyt stor havdige i årene 1923-27. Det blev finansieret af primært staten, dernæst lodsejerne og til sidst Ribe og Tønder amter. Diget strakte sig mellem Hviding i nord og Astrup Banke i syd og der opførtes sluser ved Brøns å, Rejsby å og Vester Vedsted bæk.
Det nye dige stod færdigt i november 1925, og stod allerede sin første prøve ved en stormflod den 28. april 1925. Den 28. juli 1925 afslørede lensgreve og amtmand O. D. Schack en mindesten med indskriften: Ved en stormflod den 30. august 1923 druknede her 19 mand, som arbejdede ved digets bygning. To år senere, den 25. maj 1927, kom kong Christian X på besøg i Rejsby og så det nye dige, der ved lejligheden fik navnet Christian X dige.
I forbindelse med digebyggeriet kom der den 30. august 1923 en stormflod, og her druknede 19 digearbejdere. De var lejearbejdere, som kom andre steder fra. De kendte derfor ikke nok til stormflodsfænomenet og blev lette ofre for havet. I 1925 blev der rejst en mindesten ved Rejsby Sluse til minde om dem. Inddigningen af Rejsbymarsken blev ikke mødt med tilfredshed i alle kredse.
Nok blev man sikret imod stormfloder, men samtidig faldt græssets kvalitet, da det ikke længere blev oversvømmet jævnligt. I 1976 og 1981 indtraf to stormfloder, der viste at Chr. X’s dige alligevel var helt sikkert imod vandmasserne. I 1981 blev diget gennembrudt ved Vester Åbølling og i årene efter skete der en omfattende forbedring af diget, der primært bestod forstærke digets bagside.
Forfatter: Henrik J. Møller
Litteratur:
Niels L. Petersen: Dagligliv i Rejsby og Brøns sogne. Fra Skærbækegnens Fortid nr. 14, 2000
Svend B. Troelsen: Rejsby Sogns Historie Bd. I-II, Historisk Samfund for Rejsby Sogn 1989
H. E. Sørensen: Skærbæk kommune i gamle billeder. Fastlandssognene, Skærbæk 1997.
N. Kingo Jacobsen, Rejsbymarsken. Miljø, stomfloder og digebygning på en eksponeret
vesterhavskyst, København 1972.