Refsnæs
Hovedbygning. Refsnæs Hovedbygning fra 1791
Lade. Agerumsladen på Refsnæs fra 1612.
Intro
En sjælden gang er det avlsanlæggene, der skiller sig ud blandt en herregårds bygninger. Det er bl.a. tilfældet på Refsnæs, der kendes tilbage til 1300-tallet, men hvis hovedbygning først er opført i 1791 med sidefløje fra forskellige tidspunkter i 1800-årene...
En sjælden gang er det avlsanlæggene, der skiller sig ud blandt en herregårds bygninger. Det er bl.a. tilfældet på Refsnæs, der kendes tilbage til 1300-tallet, men hvis hovedbygning først er opført i 1791 med sidefløje fra forskellige tidspunkter i 1800-årene. Blandt Refsnæs avlsbygninger finder vi nemlig en bindingsværkslade, der blev opført i 1612. Laden er stor, med en længde på 100 meter, og med plads til at køre vognlæs ind i bygningen til af- og pålæsning.
''Borgerlige herregårdsejere''
Refsnæs var en af de herregårde, der kom på købmandshænder, da det ved enevælden blev tilladt borgere at eje herregårde. Forinden var mange herremænd kommet i gæld til holstenske pengeudlånere, fordi de velhavende købmænd i de danske byer ikke var interesserede i at yde lån uden at kunne få sikkerhed i det faste gods. Da muligheden så opstod i 1660, gik det stærkt, som eksemplet med Refsnæs voser. Allerede i 1665 købte købmand Thøger Lassen fra Aalborg herregården Rødslet, og i 1674 fulgte så Vester Ladegård ved Aalborg. I 1682 måtte ejeren af Klarupgård opgive at indfri et lån til Thøger Lassen. Dermed fik købmanden sin tredje herregård, inden han i 1685 giftede sig til Refsnæs. Der var især prestige forbundet med at være herregårdsejer.