Raunkjær mindelund
Intro
Mindelunde er der rejst en sten for hedeopdyrkeren Johan Christian Hansen ((Raunkjær)) (1826 - 1904)
søn botanikeren C Raunkjær.
Om mindelunden på Raunkjærgaard, også kaldet ”A gammel hauw”. Mindesten 1: Knud Raunkjær ved mindestenen, 1966. Raunkjær er grundlagt og opdyrket af Johan Christian Hansen, Østergård og Ane Thjellesdatter, Lyne, i tiden 1852 til 1876. Og sidenhen af sønnen Hans og hans hustru Kirstine Raunkjær 1876 til 1916. Navnet Raunkjær stammer fra stednavnet på en fordybning nord for gården med de kæragtige engstrækninger. Det tog de ind som efternavn, hvorefter Hansen blev et mellemnavn. Johan Christian Hansen, født i 1826, kom fra Østergård Hovedgård. En gård, der blev grundlagt i 1583. Og af dens jord fik han i 1847 overladt 130 tønderland, som han så kunne gå i gang med at dyrke for at skabe sig en eksistens. Han gik så i gang med afsvidning af lyngen, pløjning og mergling. Der var mergel i undergrunden. På Stabelhøj, en høj der ligger mellem Raunkjær og Lyne, mødtes han ind imellem med Ane fra Aneberg, der ligger syd for Lyne. Hun blev hans ægtefælle i 1852. De byggede en længe med stuehus og udhus ud i ét. Over døren ved indgangen hængte han en træplade hvor han skrev: ”Johan Christian Hansen, Gud bevare vort Hus og Bolig. Gud give til sidst en salig Død”. (Pladen er endnu i familiens eje). Der blev arbejdet hårdt med at dyrke, opdyrke og bygge. De sled fra tidligt morgen til sen aften, men gav sig også tid til åndeligt og kulturelt liv. De havde 28 kreaturer og 2 heste samt hen imod 100 opdyrket tønderland, da de i 1876 afstod gården til deres søn, Hans Raunkjær og hans hustru, Kirstine. I ægteskabet var der, ud over Hans, 3 sønner, Christen, der blev professor i Botanik (se mindesten nr. 2) , Jørgen, der fik gård i Strellev samt Niels, som fik nabogården ”Knude” syd for Raunkjær, som Ane og Johan Christian Raunkjær havde købt i 1876. Her opdyrkede de igen heden, byggede gården op og plantede træer. Og sønnen Niels fortsatte med at plante træer og blev da også hædret for hans store indsats for at tilplante store arealer. Hans forældre, Ane og Johan Christian, flyttede tilbage til Raunkjær, hvor der var blevet bygget en dejlig aftægtsbolig til dem. Der var bistader, der blev flettet kurve og der blev fedet svin af aftægtskornet. Men der var ikke nok at lave. Så i 1892 købte de 50 tønderland hede og 12 tønderland eng nord for Raunkjær. Dengang kaldet Raunkjær Hedegaard, senere ”Hedegården”. Og så var der igen gang i opdyrkning af hede, 2 mergling, engvanding, vejanlæg, byggeri med videre. Besætningen på ”Hedegården” var ved Johan Christian Raunkjærs død i 1904 på 15 kreaturer og 2 heste. Ane var død i 1901. Hans og Kirstine Raunkjær fortsatte hedeopdyrkningen og engvandingen blev sat i system i det lavere terræn i lavningen nord for gården. En idé som måske var inspireret af E. Dalgas fra Hedeselskabet, måske var det allerede sat i gang her inden han kom på banen. Hans Raunkjær var som ung på Askov Højskole og med det som baggrund var han i en årrække lærer om vinteren i skolen i Østergaard og senere sognerådsformand i Lyne sogn. Kirstine Raunkjær var født og opvokset i Ansager Mølle. En møllegård med vandmølle i en gylden tid for vandmøller. Kirstine længtes tilbage til Ansager Mølle med tilstødende vandløb og mølledam hvor bøgetræerne hang ud over vandet ved åen og hvor de kunne plukke blade, når de sejlede på å og mølledam. Den mindeund, vi ser her med mindestenen, har sin baggrund i de dejlige minder, hun har bragt med sig fra sit hjem i Ansager. Der blev også her på skråningen plantet bøgetræer. Og her har også været vand i de lavninger, der var blevet dannet fra mergelgravningen, som træerne kunne spejle sig i. (Kilde: ”Minder fra Gamle Grundtvig´ske hjem”, Gads forlag, København1925). Kirstine og Hans var foruden det daglige slid og arbejde deltagere i læsekredsmøder og det rige åndsliv, der levedes på Tarm- Skjernegnen og senere blev til Kirkeligt Samfund. En kreds af mennesker skiftedes til at holde møder rundt i hjemmene. Der blev også holdt sommermøder foran mindestenen på Raunkjær. Og ellers var det på højskolehjemmet i Skjern, de mødtes. Der var lagt op til debat om tidens aktuelle emner, hvor de også hentede foredragsholdere udefra. De fik 3 børn: Morten, Kristian og Anna Magdalena. Kirstine og Hans afstod i 1916 gården til Else og Kristian Raunkjær (ligger begravet på Lyne Kirkegård). De flyttede derefter sammen med deres datter Anna Magdalene over til ”Raunkjær Hedegård”. Besætningen på Raunkjær var da på 50 kreaturer og 7 heste. Hans og Kirstine Raunkjær sammen med Anna Magdalene (Faster) kikker længselsfuldt over mod Raunkjærgaard fra Hedegården. 3 Else og Kristian byggede i 1922 tre nye udlænger og rejste en ny vindmølle. De modtog af Kong Fredrik den 9. et hæderstegn for slægtens hårde slid med hedeopdyrkningen. Se mere herom på Kongenshus Mindepark. De fik 4 børn: Hans, Bent, Knud og Kirstine. I 1929 var der overskudskraft til at rejse den første mindesten i det vi kaldte ”A gammel hauw” – Den gamle have. Rejst i respekt og påskønnelse af det store opdyrkningsarbejde, der var gennemført. Det er i tal og ord fortolket på stenen. Det blev hjulpet igennem af Morten Raunkjær (broder til Kristian Raunkjær) og overlærer Bloch, Ølgod, som begge også forfattede teksten. Stenen blev transporteret fra Bornholm til Ølgod station og derefter hentet hertil. Begge familier, der er nævnt på forsiden af stenen, er hædret i Kongenshus Mindepark. På den ene side af stenen står om Johan Kristian og Ane: ”En bonde så dygtig, en god og kærlig viv, et tidsrum så lykkelig, trods kamp mod lyng og siv, thi lyngen måtte vige, og kornet groede frem, og tak de kunne sige, oh, kunne vi som dem”. På den anden side står om Hans Raunkjær (1853-1922): ”Den første i gry, den sidste ved kvæld, du nåede langt før dagen gik på hæld. Når engene grønnes, når negene bindes skal din færd af slægten mindes”. I kan undre jer over at Kirstine Raunkjær ikke er med. Men hun døde først i 1928, fire år efter at stenen blev rejst. På bagsiden af stenen står dette smukke vers: ”Trækfugleskarer i vår og høst kaldte på længslen dybt i bryst, ungdomslængsel mod dåd og virke, evighedslængsel mod Kristi kirke”. Og Gud velsignede hjemmet”. Stenen rejst i 1924. Gården blev i 1951 overdraget til Knud og Johanne Raunkjær (ligger begravet på Lyne Kirkegaard). Knud Raunkjær var folketingskandidat for Skjernkredsens Venstre fra 1960 til 1977 og i flere perioder medlem af Folketinget. De fik 5 børn: Bodil, Anna Elsebeth, Karen, Kirsten og Kamma. Nuværende ejer af Raunkjærgaard er Søren Schelde, som overtog går fra sine forældre Vagn og Bente Schelde i 2015. Mindesten 2: Den anden store mindesten i ”Den gamle have” er rejst i 1938 for botanikeren, professor Christen Raunkjær af hans daværende hustru, Nelly. Han blev født den 29. marts 1860 på Raunkjærgaard og døde den 11. marts 1938 på Frederiksberg. Christen var på Vestkjær højskole (ved Ølgod) og blev her inspireret til at blive student. Og det blev han i 1879 i Ordrup i København. Derefter studerede han botanik på Københavns Universitet. Han blev magister i 1885 og blev derefter lærer ved forskellige skoler i Københavnsområdet. 4 Fra 1893 til 1912 var han assistent ved Botanisk have. Og fra 1912 til 1923 var han professor i botanik ved Københavns Universitet og direktør for Botanisk Have i samme periode. Han blev både underviser, forsker og forfatter. Han havde en usædvanlig iagttagelsesevne og allerede i 1902 lod han sig bemærke ved at opdage at mælkebøtter omfattede mange forskellige arter. Han foretog rejser til fx Vestindien, Middelhavslandene og Nordafrika. I sin søgen efter forklaring på planternes oprindelse var han fx også ved Skagens Odde og vi har billeder af ham ved området ved Tinghøjene ved Sdr. Vium, hvor der var en spændende planteflora, han også forskede i. Han opfandt ”Det Raunkjærske livsformssystem”, som fik stor betydning for den biologiske plantegeografi. Det er baseret på planternes tilpasningsevne til at overleve ugunstige årstider. Hans berømte cirkelmetode, som på genial vis giver grundlag for at vurdere et plantesamfunds betydning i et afgrænset område, stammer fra 1909. Det grundige kendskab til den vestjyske natur, som han erhvervede sig allerede fra barndommen, var af stor betydning for de studier, der dannede midtpunkt for hans afhandlinger og forskning generelt. En samlet udgave af hans afhandlinger på 632 sider udkom på engelsk i 1934 på Oxford Universitet. Hans videnskabelige arbejder gjorde ham verdenskendt og hans lærebøger- og systemer bliver brugt endnu i undervisningen mange steder i verden. Foruden at blive medlem af Danske Videnskabernes Selskab og en række andre videnskabelige sammenslutninger, blev han æresdoktor ved Københavns Universitet og ved andre universiteter verden over. I hans senere år skrev han erindringer, som blev til en stor bog på flere hundrede sider, hvor han fortæller om sin glæde ved barndomshjemmet og fortiden med de små og store oplevelser med natur og samfundsliv. Bogen findes kun i få eksemplarer og uddrag herfra blev i 1964 samlet i en bog med titlen: ”Fra en vestjysk Hedegård i tiden ca. 1865 – 75”, Carlo Mortensens Bogtrykkeri, Viborg. Han fik sammen med Ingeborg Raunkjær en søn, Barclay Raunkjær, som blev i 1911 udpeget af ”Det Kongelige danske geografiske Selskab” til at lede en forskningsrejse i Øst- og Centralarabien. Se mere om rejsen i ”Gennem Wahhabiternes land på kamelryg”, 1912, Gyldendals Boghandel, Nordisk forlag, 1913. Han døde af tuberkulose i 1915, kun 25 år gammel. Han rejste med sine forældre på forskningsrejser og som barn besøgte han ofte Raunkjærgaard sammen med sine forældre. Deres gravsted er Solbjerg Park Kirkegård, hvor der er rejst en stor mindesten. Om Chresten Raunkiærs forfatterskab kan fx nævnes: Dansk Excursionsflora. 1. udgave 1890 (7. udgave ved K. Wiinstedt, Gyldendal 1950) De Danske Blomsterplanters Naturhistorie. I. Bind udkom i 1890 Planterigets Livsformer og deres Betydning for Geografien. Gyldendal, København 1907 Formationsundersøgelser og Formationsstatistik, 1909. Samme i Botanisk Tidsskrift, 1910. 5 Man har på Raunkjærgaard oplevet at botanikstuderende fra både indland og udland er kommet for at dvæle ved mindestenen og for at se, hvor Christen Raunkjær er født og opvokset. Ofte for derefter at aflægge besøg hos mindestenen for den berømte svenske botaniker, Carl von Linneé i Uppsala i Sverige. Gode links: Christen Raunkiær: http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Naturvidenskab_og_teknik/Botaniker/C._Raunki%C3 %A6r https://en.wikipedia.org/wiki/Christen_C._Raunki%C3%A6r