Ranestedet


Ranestedet, ca. 1920


Ranestedet, 1985


Ranestedet, 2011


Kik ud over Tryggevælde Ådal


Ranestedet set fra Ranehaven


Ranestedet


Børn på Ranestedet


Dagligstue





Spisestue


Køkken med komfur


Køkken med tallerkenrække

Intro

Ranestedet, Varpelev Bygade 9, Varpelev er et mindre lokalt egnshus. Det hvidkalkede hus er bygget 1778 i kalksten og bindingsværk.

Ranestedet

Ranestedet hed oprindeligt Varpelevgård og var en hovedgård under Gjorslev gods, der i 1200-tallet var ejet af den højadelige Rani-slægt. Senere ejere er Chresten Lindencrone og Jacob Scavenius.


Varpelevgård blev bygget i midten af 1200-tallet. Gården var en flot og prægtig 38 m lang og 8 m bred i 2 stokværk opført i brændte røde sten og med bæverhaletegltag. Gården nedbrændte medio 1660 og blev ikke opført påny. En del af murstenene anvendtes senere til udbygning af den overfor beliggende Varpelev kirke, som indtil 1910 ejedes af Gjorslev gods.


Rani-slægtens mest kendte person er kammermester, ridder Rane Jonsen, der i 1286 blev anklaget for at være meddelagtig i mordet på kong Erik Glipping i Finderup Lade. Rane Jonsen samt de øvrige gerningsmænd blev dømt fredløse og måtte flygte ud af landet. Rane Jonsen blev under et besøg i Danmark 1294 genkendt, pågrebet og halshugget.


Varpelevgård blev i 1700-tallet en fæstegård under Gjorslev. Den 1. mere kendte fæster var Jørgen Hansen. Han modtog i lighed med mange fæstebønder under Gjorslev gods i 1769 et selvejer-fæstebrev (fribrev) udstedt af godsejer Chresten Lindencrone. Derved opnåede han at få en øget rådighedsret over ejendommen. Han kunne således frit pantsætte denne. I 1778 får han tilladelse til at opføre en ny smede- og aftægtsbolig på området. I 1799 køber justitsråd Jacob Scavenius, Gjorslev fæstegården for 250 Rdl. Efter Jørgen Hansens død deles denne i 3 mindre og 1 større jordbrug og tilbage bliver kun det nuværende areal på 4.500 kvm.


Ejendommen købes i 1902 af husmand Hans Niels Peder Dahl. Efter hans sidst levende søn Axel Dahl, der var ugift, erhverves ejendommen i 1985 af Vallø kommune, som ville bebygge området. Køge Museum samt Nationalmuseet erklærer, at ejendommen må anses som bevaringsværdig. Dette samt protester fra lokalområdet medførte, at kommunen besluttede at bevare denne som et lokalt egnshus. Ejendommen får ved en afstemning navnet: Ranestedet.
I 1990 stiftes Den selvejende Institution Ranestedet, som d. 27. okt. samme år køber dette af kommunen for 1 brændevinskilling. Foreningens bestyrelse har herefter ansvaret for ejendommens vedligeholdelse.
Egnshuset er i dag indrettet med omtrent samme udseende som medio 1900-tallet.


I Ranehaven er mulighed for at indtage sin medbragte frokost ved opstillede bænkesæt med udsigt over en del af Tryggevælde ådal. Der i 2014 opsat bænk samt et skilt med APP om den lokale forfatter Martin A. Hansen født Strøby i 1909. Hans forfatterskab omhandler begivenheder fra lokalområdet. Det er muligt at lytte til forfatteren Martin A. Hansens noveller, som relaterer netop hertil.


Aktiviteter

Ranestedet besøges årligt af 3-4 skoleklasser. Børnene får på disse besøg mulighed for at opleve, hvordan livet levedes på en dansk husmandssted medio 1900-tallet.


Børnene får således forskellige opgaver som at bage æbleskiver på originalt komfur, vaske tøj i en hånddreven vuggevaskemaskine, slibe knive på en pedaldrevet slibesten, save brænde, knytte reb og andre opgaver.


Ranestedet kan besøges onsdag ml. 10-13 i perioden 15.maj-15.okt.


Der er gratis rundvisning såvel på Ranestedet som i den overfor beliggende Varpelev Kirke.


Tryggevælde ådal

Bag huset er indrettet kålhaver samt plantet frugttræer. Endvidere er opstillet plankebord/-bænke, hvorfra besøgende har udsigt over en del af Tryggevælde Ådal, Lammehøj samt landsbyen Ll. Tårnby på modsatte side af åen.


Adgang til udsigtsområdet kan ske ad en handicapvenlig sti.


Ca. 1 km fra Ranestedet mod Hårlev by er en P-plads nær åen. Åen kan besejles med robåd, ligesom der er mulighed for fiskeri og studie af et rigt fugleliv og en varieret flora.


Der er mulighed for ad en bagvedliggende sti at kunne bevæge sig til Lammehøj nær ådalen.