Randrup kirkeruin


Intro
Ved Randrup kirkeruin ses fundamentresterne og grundplanen af en kirke eller et kapel fra middelalderen omkring 1200-tallet. Bygningen var dengang opført i natursten lagt i kalkmørtel og murernes inderside var beklædt med hvide limkalksten.
Det er uvis hvorfor og hvornår kirken blev nedrevet. Kirken optræder i al fald ikke på Videnskabernes Selskabs kort fra 1791. En mulig årsag kan være den store befolkningsnedgang efter middelalderens pestepidemier.
En anden mulig årsag kan være de mange sognesammenlægninger efter reformationen i 1536.
Alene i de 4 herreder syd for Mariager Fjord kendes til i alt 36 ødekirker, hvoraf de 24 har kunne stedfæstes. Kirkerne har skullet fungere samtidig med de 42 sognekirker der er i området, så det var måske ikke så mærkeligt, at der i senmiddelalderen og efter reformationen blev ”luget ud” i antallet af kirker. På markerne ved Kjellerupgård kun ca. 2,5 km. nordøst for Randrup findes resterne af en tilsvarende nedrevet kirke.
[https://fortidsmindeguide.dk/tidsalder/middelalder/randrup-kirkeruin Besøg Fortidsmindeguiden og læs mere her]
''Publiceret''