Rammediget

Rammedige. Rammedige

Rammedige med højgruppe. Rammedige med højgruppe

Intro

Vest for Ramme i Vestjylland var der i jernalderen en over to kilometer lang forsvarsvold. I dag er 400 meter af volden bevaret. Det giver et godt indtryk af den to meter høje vold med tilhørende voldgrav ved østsiden. Voldgraven har oprindelig været op til to meter dyb. Forsvarsanlægget ligger på tværs af en vigtig forhistorisk færdselsrute. Den kan ses i landskabet ved lange rækker af gravhøje på strækningen fra Vesterhavet ind mod Viborg. Holstebro Museum udgravede Rammedige i 2002. Her fandt man en række overraskende spor af mangedobbelte rækker af gravede runde huller i et bælte langs voldgravens østside. ''Vestjyder lavede Cæsar-minefelter'' Hvad hulbælterne ved Rammedige har været brugt til er meget omdiskuteret. Men Cæsar giver måske svaret i sin bog Gallerkrigene. Her beskriver han, hvordan romerne belejrede gallernes høvdingesæde ved Alesia i det nuværende Frankrig i år 52 f.Kr. Romerne etablerede et omfattende system af volde, voldgrave og ottedobbelte rækker af åbentstående huller. Hvert hul var forsynet med en tilspidset pæl i midten, som for eksempel kunne gennembore en fod, der trådte i hullet. Hulbælterne var altså oldtidens parallel til minefelter. I 1990’erne fandt man Cæsars hulrækker ved Alesia ved arkæologiske udgravninger. De ligner til forveksling de vestjyske hulbælter. Der er fundet hulbælter adskillige steder i Vestjylland, men ved Rammedige ses hullerne for første gang i tilknytning til en voldgrav. Det passer godt med Cæsars forklaring.