Rakkerne i Dejbjergområdet
Rakkerhuset som Mette Mus og Niels Kvembjerg boede i
Intro
Begrebet ”rakker” opstod helt tilbage i 1500-tallet. Man mente, at eksempelvis døde kriminelle og dyr, der var døde som følge af sygdom, var urene, og derfor ville man ikke røre ved eller i det hele taget være i nærheden af dem. Derfor indførte Christian II rakker-erhvervet.
Ordet ”rakker” kommer fra middelnedertysk og betyder ”fjerne affald, udføre snavset arbejde”. Navnet kommer af at rakkeren skulle udføre det ”urene” arbejde, som ingen ærlige mennesker ville udføre. De tømte lokummer, flåede døde dyr, kastrerede husdyr, begravede selvmordere og forbrydere. På grund af deres arbejde var rakkerne udstødt af det omgivende samfund. Man kaldte rakkerne for bødlens hjælper.
Ingen ville have rakkerne, men et sted skulle de jo bo. Derfor byggede man rakkernes huse på grænsen mellem tre sogne eller gemt væk ude i Bjørnemosen bag ved Bundsbæk Mølle. Hovedparten af husene er den dag i dag enten fjernet eller ombygget. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte bønderne selv at flå deres selvdøde dyr, dermed blev mange rakkere arbejdsløse og endnu mere fattige. Mange udvandrede derfor til Amerika og Australien.'' ''
[http://www.levendehistorie.dk/Om_Bundsb%C3%A6k_M%C3%B8lle http://www.levendehistorie.dk/Om_Bundsb%C3%A6k_M%C3%B8lle ]
I Bjørnemosen ved Bundsbæk Mølle levede rakkerne Mette Mus og Niels Kvembjerg i første del af 1900-tallet. Mette og Niels kaldes Jyllands sidste rakkere. De var dog ikke indenfor rakkererhvervet, da det ikke længere eksisterede, de var blot af rakkerslægt. Parret levet blandt andet af hvad de kunne dyrke i deres køkkenhave, samt havde de et par geder og Niels gik på jagt og fiskede. Mette og Niels døde sammen på et plejehjem i Skjern. Deres gamle hus er genopført for at vise hvordan fattigfolk engang boede langt inde i Dejbjerg bakker.
Der går mange historier om Mette og Niels, eksempelvis at da de skulle døbe et af deres børn, besluttede Mette sig for at give barnet et andet navn end aftalt. Niels blev så sur at han bandt Mette til et træ og kastede æbleskiver på hende.
[http://www.levendehistorie.dk/Om_Bundsb%C3%A6k_M%C3%B8lle/Rakkerhuset http://www.levendehistorie.dk/Om_Bundsb%C3%A6k_M%C3%B8lle/Rakkerhuset ]
Die Rakker waren einer Gruppe von Menschen, die die schmutzige Arbeit der Gesellschaft machte. Beispielsweise nahmen sie tote Tier und tote, kriminelle Menschen an. Das Gewerbe wird in 1522 von Christian II einführt. Die Rakker wurden von der Gesellschaft ausgestoßen, weil man meinte, dass sie wegen ihrer Arbeit unrein war. Diese Unreinheit wurde anstecken, wenn man die Rakker berührte.
In das Bjørnemose bei Bundsbæk Mølle lebten Mette Mus und Niels Kvembjerg im ersten Teil vom 20. Jahrhundert. Sie waren die letzte rakkere in Jütland. Sie bestellten Ertrage in ihrem Gemüsegarten, und sie hatten ein paar Ziegen, und Jens jagte und fischte auch. Sie lebten in das Haus im Bjørnemose bis 1932, wo sie auf Altenheim in Skjern umzögen. Das Haus ist wieder aufgeführt um zu zeigen, wie arme Leute einmal am Hügel Dejberg Bakker wohnten.
Man så ned på rakkerne. De havde deres egne pladser bagerst i kirken, da ingen ville sidde sammen med dem. Da rakkerne begyndte at sende deres børn i skole, tog den øvrige befolkning deres børn ud af skolen, da de ikke ønskede at deres børn skulle gå i skole med rakkerbørn. En rakker måtte knap nok træde over en fremmedes dørtrin, og hvis en rakker endelig kom indenfor blev man ikke budt et sted at sidde ned. Blev en rakker dog kaldt til en andens hjem, var der stor rengøring bagefter. Både bord og stol, samt service skulle vaskes i kogende vand. Hvis en rakker kom til en kro, var der et specielt service, kun til rakkere, som de kunne få lov at benytte. Samt det sad de helst ikke i samme lokale som den øvrige befolkning, der var en ”rakkerluge” hvor de fik lov at sidde.
[http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/Dagligliv.dk/Temaer/Os_og_de_andre/Oplevelse/Dokumenter/Rakkeren/index http://www.kb.dk/da/nb/fag/dafos/Dagligliv.dk/Temaer/Os_og_de_andre/Oplevelse/Dokumenter/Rakkeren/index]
''Publiceret''