Rakkerne i Bjørnemosen










Intro

-Spor af en minioritetsgruppes usle liv i mosen Location: Dejbjerg Author name, year: Harriet Ludvigsen 2006

''Rakkerhuset i Bjørnemosen'' I 2001 tog Skjern-Egvad Museum det rekonstruerede rakkerhus, Bjørnemosehuset, i brug. Huset er genopført på soklen af et gammelt enlænget hus, der rummede både en lille bolig og en stald til et par geder. Rekonstruktionen blev baseret på dels en historisk undersøgelse, der gjorde det muligt at indkredse husets personhistorie og indretning, dels en arkæologisk udgravning af hustomten, der har gjort det muligt at rekonstruere husets grundplan. Ved udgravningen blev der fundet genstande fra de tidligere beboere, bl.a. rester af køkkenudstyr, værktøj, dør- og vinduesbeslag samt rester af mørtel og vinduesrammer med farvespor, der kunne bruges til rekonstruktion af farverne i huset. Hvornår det oprindelige Bjørnemosehus er opført, vides ikke med sikkerhed. Sandsynligvis er det sket i begyndelsen af 1800-tallet, da en stærk befolkningstilvækst pressede samfundets laveste ud i små huse på randen af heder og moser. Her håbede de nye hedehusmandsfamilier at kunne opdyrke jord nok til at overleve. Placeringen af et hus i Bjørnemosen passer ind i et sådant forløb. I 1820erne hører man første gang om beboere i huset i Bjørnemosen. I 1861 blev det stærkt forfaldne hus brudt ned og erstattet med et nyt fælleshus, beregnet til 2 familier. De sidste beboere i huset var Mette Mus og Niels Kvembjerg, der flyttede ind omkring 1898 og boede her indtil 1932, hvor de kom på plejehjem i Skjern. Mette Mus og Niels Kvembjerg er blevet kaldt Jyllands sidste rakkere. I området omkring den gamle landevej gennem Dejbjerg lå tidligere mange af den slags små rakkerhuse eller kommunehuse. I dag er hovedparten af husene enten fjernede eller stærkt ombyggede. I plantagen bag Bjørnemosehuset kan man ligeledes stadig finde tomter af adskillige mere primitive rakkerhuler, markeret ved lave volde og diger, bl.a. en rakkertomt med bevarede rester af både kålgårdsdige og brød. En afmærket sti fører fra Bjørnemosehuset ind til disse steder. '' '' ''De vestjyske rakkere'' Rakkerne var en udstødt gruppe, som blev betragtet som urene på grund af deres arbejde. Tilbage i 1600-tallet ernærede de sig bl.a. som medhjælpere for bøddelen, men udførte også andre former for urent arbejde, såsom tømning af lokummer, flåning af selvdøde dyr, begravelse af selvmordere og forbrydere samt kastrering af husdyr. Det "urene" arbejde isolerede rakkerne fra den øvrige befolkning. På gårdene var det f.eks. almindeligt, at man havde specielle rakkerglas, som man lod rakkerne drikke brændevin af, og i kirken kunne der være særlige stole til rakkerne. I 1800-tallet blev rakkerne mere og mere et socialt problem. Dels synes deres antal at have været stigende, dels mistede de deres eksistensgrundlag, ved at bønderne selv begyndte at udføre nogle af de "urene" arbejdsopgaver. Rakkerne begyndte derfor at vandre omkring og tilbyde blikkenslager- og glarmesterarbejde, samtidig med at de tiggede, hvor de kunne komme af sted med det. Myndighederne holdt dog et vågent øje med dem, og herredsfogederne iværksatte fra tid til anden regulære klapjagter på rakkerne. Med overgangen til 1900-tallet var der ikke mange rakkere tilbage. Mette Mus og Niels Kvembjerg var de sidste. Huset forfaldt, efter at de sidste beboere flyttede derfra i begyndelsen af 1930erne. Længere inde i plantagen kan man iøvrigt stadig finde tomter af adskillige primitive rakkerhuler, markeret ved lave volde og diger. En brønd findes også ved disse tomter. En afmærket sti fører fra tomten efter Bjørnemosehuset ind til disse steder. Sources: H.P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringe, 1920. Kim Clausen: Rakkerhuset i Bjørnemosen, 1994.

Bjørnemosehuset (Das Haus im Bärenmoor) und Jütlands letzte Schinder Das Haus ist eine Rekonstruktion des "Kommunehauses" das hier bis um 1930 lag.Ursprünglich war es für zwei Familien gedacht, doch in den letzten Jahren waren es Jütlands letzte Schinder Mette Mus und Niels Kvembjerg, die bis 1932 in dem Haus wohnten. Nach ihrem Fortzug verfiel das Haus schnell. Es wurde 1999 vom Skjern-Egvad Museum wieder aufgebaut. Sources: H.P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringe, 1920. Kim Clausen: Rakkerhuset i Bjørnemosen, 1994.

The building is a reconstruction of the 'municipal house' that stood on the site until the 1930s. Originally, the house was designed to accommodate two families, but it finally became home to Mette Mus and Niels Kvembjerg 'the last tinkers in Jutland' who lived there until 1932. The building fell into disrepair soon after they moved out, but was reconstructed in 1999 by the Skjern-Egvad Museum.Bjørnemose Dairy 'tinkers' colony in the marsh In the northern part of Bjørnemosen marsh, you can still see a well and some kitchen garden mounds that date back to the tinkers colony that occupied the site towards the end of the 1800s. HP Hansen, the museum curator, described the place, relating that it was ironically known as Bjørnemose Dairy because the only thing that stuck out from the hole in the ground was a chimney pipe. Sources: H.P. Hansen: Natmandsfolk og Kjæltringe, 1920. Kim Clausen: Rakkerhuset i Bjørnemosen, 1994.

''Publiceret''