Raketbatterier
Afskydningsområdet 2012
Flyvevåbenet - historie og udvikling. 1966.
Intro
På det inddæmmede område ved Kalvebod Fælled blev der i 1950'erne opstillet tre batterier af luftværnsraketter. Raketterne skulle afskydes mod fjendtlige fly, der nærmede sig København.
I begyndelsen af 1950’erne havde det amerikanske forsvar konstrueret et system af luftværnsmissiler, der fik navnet NIKE. I den amerikanske militære sprogbrug, brugte man gerne navne på græske guder til sine våben. Nike var navnet på den græske sejrsgudinde. Den type NIKE-missiler der kom til Danmark, havde desuden typebetegnelsen '''Hercules''', efter den græske helt, der skulle udføre 12 umulige opgaver.
Raketterne havde en rækkevidde på op til 120 km, kunne nå op i ca. 30 kilometers højde og fløj med en hastighed på lidt mere end tre en halv gange lydens. Hvert missil var 13 meter langt og vejede 4.700 kg.
Som et led i den amerikanske våbenprogram, blev en bataljon af NIKE-raketbatterier stillet til rådighed for den danske forsvar. Indførelsen af de nye våben krævede dog en beslutning i Folketinget, og den kom i april 1957. Forsvarsminister Poul Hansen kunne meddele USA, at vi takkede ja til raketterne.
Forsvaret gik derefter i gang med at planlægge opstillingen af raketbatterierne. De blev placeret i nærheden af København på fire lokaliteter: Ved Gunderød i Nordsjælland, ved Tune syd for Roskilde, ved Sigerslev på Stevns og ved Kongelunden på Amager. Desuden blev der etableret støttefunktioner i Avedørelejren, og en fælles kommandocentral i en bunker på Vestvolden ved Rødovre.
Hvert af de fire raketbatterier blev indrettet med et ildleder-område og et afskydningsområde, der lå i en vis afstand. I ildeleder-området var opsat radaranlæg, der dels kunne søge efter fjendtlige fly på himlen, dels lede de NIKE-raketter, som i givet fald skulle skydes imod dem. Radarene måtte placeres et stykke fra raketterne, for at kunne følge dem på deres vej mod målet.
Ved Kongelunden var ildleder-området indrettet på selve Kongelundsfortet, mens afskydningsområdet lå på det inddæmmede område Kalvebod Fælled. De to områder var forbundet med kabler, men der var også en radioforbindelse til brug i nødstilfælde.
På Kongelundsfortet blev der bygget nogle temmelig store platforme til de radarer, der skulle styre raketterne og identificere de fjendtlige fly. Det er disse platforme, der endnu i dag dominerer fortet, når man ser det på afstand.
I afskydningsområdet var der tre arealer, omgivet af jordvolde, med plads til tre afskydningsramper i hver. Hvert sted var den et kontrolrum bygget ind i volden og en magasinbygning. Afskydningsramperne stod side om side og var fastgjort til det underlaget, der bestod af beton. Når en NIKE-raket blev afskudt, stod den næsten lodret.
Selve afskydningen foregik sådan: Først fangede en radar det fjendtlige fly og overførte informationen om dets position til en målfølgeradar. Denne videregav informationen til en computer, der kommunikerede med en tredje radar, der fulgte den raket, der blev skudt af.
Computeren beregnede det punkt, hvor raket og fly ville mødes, og gav løbende ordrer om korrektion af rakettens bane. Raketten blev styret ved hjælp af radiosignaler fra jorden, og når raket og fly var næsten på samme position, blev der givet et sprængningssignal, der fik rakettens sprængladning til at detonere.
Afskydningen blev fulgt fra en kontrolvogn, der var placeret et stykke fra afskydningsområdet. Herfra kunne en kontrolofficer give ordrer om, f.eks. at klargøre det antal missiler, som han skønnede nødvendigt.