RABÆK EGEKRAT
Intro
Her mellem Omme Å og Gundesbøl Å findes et af de i alt 101 egekrat, som er registreret i Ringkøbing Amt.
De fleste egekrat er ret små. Rabæk Egekrat er delt i tre og dækker sammenlagt et areal på ca. 2,5 ha. Den største del ligger mod nord. Egekrattene er rester af de vidtstrakte løvskove, der engang (fra ca. 8000 f. Kr.) dækkede store dele af landet. Fra omkring 6000 f. kr begyndte mennesket at rydde skoven for at dyrke korn og for at få græsarealer til dyrene. Træ blev også brugt til tømmer og til brændsel. Her i Vestjylland er store mængder trækul igennem jern- og middelalderen blevet brugt til at udvinde jern af myremalm.
I middelalderen var det også almindeligt, at skoven blev anvendt til græsgange for får, geder, svin, heste og kreaturer. Det har været ødelæggende for skovene. Specielt gederne har beskadiget træerne. Skovarealet blev da også kraftig indskrænket i middelalderen. På grund af den hårdhændede udnyttelse af skoven blev egen sjældent et større træ. Fra gammel tid kalder man derfor disse bevoksninger for egekrat eller egepur. I 1805 fik vi en lovgivning, Fredskovsforordningen, der skulle sikre at det, der i 1805 var skov, skulle bibeholdes som skov i fremtiden. Det blev hermed forbudt at anvende skovene til græsning.
Det er dog ikke kun eg, der findes i krattene. Egen er dominerende i de fleste krat, men røn og bævreasp er også almindelige. Der kan også være andre træer, som enten er blevet plantet eller har sået sig selv. Det karakteristiske ved krattene er træernes form. Egenes vækst er temmelig uregelmæssig og knudret.
Egekrattene har mange steder ændret karakter fra bevoksninger af buskagtige ege til noget, der nærmer sig skov. Træernes højde er på 40 år i gennemsnit vokset fra 6,2 meter til 12,1 i 1982.
Egekrattene har gennem tiderne været anvendt til rekreative formål. Det er også tilfældet med egekrattet her i Rahbæk. Tidligere afholdt gymnastik- og ungdomsforeningen fest her hver sommer for hele sognets unge. Der blev danset til langt ud på natten. I et brev fra den 20.6.1885 skrevet af Jens Nielsen, tjenestekarl på Lille Mølle, fortælles følgende om festen i Rabæk krat: “ ...Vi havde en stor Fest for nogen Tid siden, nede i Rabæk Krat, og der kan du tro, at vi fik os en ordenlig svingom med Pigerne, thi der var anrettet et Dansetelt, og det blev ved til Klokken to om Natten, jeg kom hjem lige før Solen stod op, men jeg skulde jo ogsaa med Pigerne hjem først....”
Hier zwischen den Flüssen Omme Å und Gundesbøl Å gibt es ein Eichengebüsch, das in drei Teile aufgeteilt ist und ein Gebiet von ungefähr 2,5 Hektaren umfasst. Die Eichengebüsche sind Reste der weitläufigen Laubwälder, die einst (d.h. ungefähr 8000 Jahre vor Christi Geburt) grosse Teile des Landes umfasste. Wegen der früher rücksichtslosen Verwertung des Waldes wurde die Eiche selten ein grosser Baum. Von Alters her nennt man deshalb diese Bestände Eichengebusch oder Eichengestrüpp.
Die Eiche dominiert in den meisten Gebüschen. Ebereschen und Zitterpappeln sind ebenfalls anzufinden. Es kann auch andere Bäume geben, die entweder gepflanzt worden sind oder sich selbst gesät haben. Viele Eichengebüsche haben sich verändert. Früher waren dieses buschartige Eichen - später entwickelten sie sich zu Bäumen. Das Charakteristische bei den Gebüschen ist die Form der Bäume. Das Wachstum ist ziemlich unregelmässig und knorrig.
Between the river Omme and Gundesbøl is an oak scrub. The scrub is divided into three parts which covers an area of 2.5 hectares. The oak scrubs are remains of the extensive hardwood forests which once covered large parts of the country (from approx. 6000 B.C.). Because of the harsh exploitation of the forests, the oak seldom grew big. Therefore these stands are named oak scrubs or oak brush.
The oak tree is dominant in most scrubs but also mountain ash and European aspen are common. In many places the oak scrubs have changed from bushy oaks to forest. The characteristic feature of the scrubs are the shape of the trees. The oak is irregular and knotted.
''Publiceret''