Rønhave


Domænegården Rønhave. Domænegården Rønhave, som i 1925 afgav jord til 27 husmandsbrug

Intro

På Kærhalvøen nord for Sønderborg ligger lange rækker af små vinkelbygninger i røde eller pudsede sten. Det er den tidligere statshusmandskoloni Rønhave. Kolonier af statshusmandsbrug ses over hele Danmark. De blev udstykket efter jordreformen i 1919 på tidligere herregårds- og præstegårdsjord...

På Kærhalvøen nord for Sønderborg ligger lange rækker af små vinkelbygninger i røde eller pudsede sten. Det er den tidligere statshusmandskoloni Rønhave. Kolonier af statshusmandsbrug ses over hele Danmark. De blev udstykket efter jordreformen i 1919 på tidligere herregårds- og præstegårdsjord. I Sønderjylland efter 1920 blev husmandsbrugene især udstykket fra tidligere tyske godser, for eksempel Gråsten og Augustenborg, eller domænegårde. Domænegårde var tyske statsbrug. De blev især oprettet i grænseegne for at styrke tyskheden. En af domænegårdene var Rønhave. En gammel herregård, der i 1904 blev købt af den tyske stat. I 1925 blev jorden udstykket til 27 husmandsbrug. ''Man skæmmer ikke sin fædrene jord med et bliktag!'' I 1925 blev brugene fordelt ved lodtrækning. Ansøgerne var arbejdere og håndværkere. De skulle med slid og slæb prøve at leve af de fem-seks hektar. De fleste måtte have ekstra arbejde ved siden af. I 1960’erne begyndte afviklingen. Allerede i 1980’erne var 12 af brugene pensionist- eller fritidsbrug. I dag drives meget af jorden fra den gamle storgård Rønhave. Der var censur på de danske statshusmandsbrug. Selv om der skulle bygges billigt, skulle det være smukt. De små vinkelanlæg, hvor man kunne gå direkte fra køkken til stald, blev præget af den danske Bedre Byggeskik-stil. Da en husmand på Als ville have et moderne tag, sagde husmandskommissionens formand: "Man skæmmer ikke sin fædrene jord med et bliktag!".