Røj
Domænegården Røjs hovedbygning. Domænegården Røjs hovedbygnings smukke facade, set fra vest.
Domænegården Røjs hovedbygning, set fra øst. Domænegården Røjs hovedbygning, set fra haven.
Røjs staldbygning. Røjs staldbygning
Intro
Siden 1661 var Røj knyttet til grevskabet Schackenborg. Men i 1798 blev gården afhændet og var fra 1823 til slutningen af 1800-tallet ejet af slægten Feddersen. Det var formodentlig Berend Feddersens arvinger, der i 1903 solgte Røj til den preussiske stat for 151...
Siden 1661 var Røj knyttet til grevskabet Schackenborg. Men i 1798 blev gården afhændet og var fra 1823 til slutningen af 1800-tallet ejet af slægten Feddersen. Det var formodentlig Berend Feddersens arvinger, der i 1903 solgte Røj til den preussiske stat for 151.000 mark uden besætning eller inventar. I 1951 kom gården tilbage til Schackenborg ved et mageskifte med Store Tønder, øst for Tønder. Gårdens nuværende bygninger er opført i 1916. Den velbevarede og smukke hovedbygning er opført i tysk/dansk hjemstavnsstil. I dag bor Schackenborgs godsforvalter på Røj.
''Landbrug som tysk indoktrinering''
Ordet domæne er afledt af det franske ”domaine de l’état” – statsgods. Fra 1896 begyndte den preussiske stats at oprette domænegårde især i de mest dansksindede dele af Sønderjylland. Det var et led i Preussens fortyskningspolitik i landets grænseområder i Polen, Rhinlandet og Nordslesvig. I stedet for at ansætte domænebestyrere overlod den preussiske stat de opkøbte gårde til forpagtere. Mod en lille forpagtningsafgift kunne de beholde gårdens udbytte. Domæneforpagterne var derfor interesserede i at gøre deres gårde til mønsterbrug. De skulle tjene som forbilleder for egnens bønder og påvirke dem i tysk retning. Fra 1896 til 1916 blev der oprettet i alt 36 domænegårde i Sønderjylland.