Rødland Hede
Terrænmodel. Oltidsagrene kan ses på terrænmodollen som et netværk af små volde på "knolden" midt i billedet og nord for
Indhegning. Indhegning til en del af det fredede område, hvor man kan gå rundt blandt de gamle jernalderagre
Intro
På Rødland Hede kan man se et omfattende netværk af agre fra oldtiden. Arealet dækker et område på mere end 100 hektar. På grund af agrenes fine bevaringstilstand blev de i begyndelsen af 1900-tallet som det første agersystem fra oldtiden undersøgt af arkæologer...
På Rødland Hede kan man se et omfattende netværk af agre fra oldtiden. Arealet dækker et område på mere end 100 hektar. På grund af agrenes fine bevaringstilstand blev de i begyndelsen af 1900-tallet som det første agersystem fra oldtiden undersøgt af arkæologer. Agrene fremstår i landskabet som firkantede og aflange felter, der indrammes af lave, flade volde af opgravet jord og sten. Voldene har været skel og adgangsvej mellem agrene, som har været i brug fra den sene bronzealder til en gang i løbet af den ældre jernalder (cirka 600 f.Kr. – 200 e.Kr.).
''Spøgelsesby eller porsehave''
I 1878 blev Nationalmuseets medarbejder, Henry Petersen, sendt til Rødland Hede for at besigtige de gådefulde, lave forhøjninger, som videnskaben først senere skulle identificere som agervolde fra oldtiden. De lokale beboere havde dog ikke brug for videnskabens hjælp til at forklare fænomenet. De forklarede nemlig Petersen, at voldene var ruinerne af en gammel bebyggelse. Stedets ulykkelige beboere uddøde i pestens tid, mente man. Andre lokale var til gengæld overbevist om, at voldene indrammede gamle haver, hvori der var blevet dyrket porse til egnens uundværlige ølbrygning. Henry Petersen nåede aldrig at få den rigtige forklaring på voldene før sin død i 1894.