Rødbyhavn færgehavn - Fugleflugtslinjen
Rødbyhavn færgehavn. Kilde: Turistbrochure, Rødby Kommune
Færge på vej til Rødbyhavn færgehavn, Rødby-Puttgarden. Foto: Ann-Lise Hass, Museum Lolland-Falster
Færgeanlæg, Rødbyhavn Færgehavn. Foto: Ann-Lise Hass, Museum Lolland-Falster
Intro
Fugleflugtslinjen er Skandinaviens vej-, tog- og færgeforbindelse til Tyskland og resten af Europa. Som navnet antyder, er det den korteste rute. Den går tværs gennem marker og skove på Sjælland, Falster og Lolland og kulminerer på dansk side i Rødbyhavn.
Litteratur
Bell, Paul og Olesen, Nørgaard 1988: Fugleflugtslinien gennem tiderne, Lamberths Forlag I/S, København.
Fyhn Lassen (m.fl.), Ivar 1992: Huse i Rødby, Rødby Kommune og Planstyrelsen, Miljøministeriet. Hansen, Marius 1973: Træk af Fugleflugtsliniens historie, Banken for Rødby og Omegn. Hansen, Marius 1981: Rødby – Kongernes færgeby gennem 750 år, Rødby Kommune. Lundesfryd, V. E. 1952: Rødby – Femern Ruten – Fugleflugtslinien og andre nordiske trafikforbindelser over Østersøen, Den danske Femern-Rute-Komite, København.
De store planer
Udbredelsen af jernbaner i midten af 1800tallet skabte nye visioner for Danmarks og Skandinaviens sammenhæng med resten af Europa. De nye transportmuligheder gjorde, at der fremkom stærke ønsker om en jernbane over Lolland og færgetrafik mellem Rødby og Femern. Allerede i 1864 kom det første realistiske projekt for en jernbane- og vejforbindelse fra København til Hamburg via færgefart over Femern Bælt. I 1864 fremkom civilingeniør Kröhnke med et storstilet trafikprojekt, der med en jernbaneforbindelse og tilhørende dampfærgeforbindelse over Østersøen skulle forbinde København og Hamburg. Sammenlignet med datidens trafikprojekter var Fugleflugtslinjeprojektet enormt. Det lykkedes i 1866 at få forslaget igennem i både landstinget og folketinget, og Christian IX stadfæstede loven. Af økonomiske årsager strandede det storstilede projekt dog og blev den tids største trafikpolitiske fuser. I 1886 åbnede dampfærgeruten Gedser-Warnemünde i stedet bl.a. fordi Berlin var blevet Tysklands hovedstad 15 år tidligere. Ideen om en færgeforbindelse til Tyskland på Lollandsiden, var dog ikke glemt, men blev jævnligt luftet.
Den tyske forbindelse
Etableringen af Storstrømsbroen i 1930erne, stigningen i biltrafikken og de ændrede politiske tilstande i Tyskland var medvirkende til, at bestræbelserne fik vind i sejlene. Motorveje og jernbaner var en del af tankerne om et tysk dirigeret ”Neuropa”, og derfor gik tyskerne allerede i gang med projekteringen af Rødby-Femern ruten og tilhørende motorvej og jernbane i 1939. Herefter arbejdede de danske myndigheder også aktivt med planerne.
I 1941 vedtog den danske regering to anlægslove, der sikrede, at den danske del fugleflugtslinjen skulle gennemføres, og arbejdet blev påbegyndt. Som følge af krigen gik arbejdet dog i stå igen, og den efterfølgende deling af Tyskland samt de handelsmæssige og produktionsmæssige vanskelige kår i efterkrigstiden gjorde, at der ikke blev arbejdet videre med projektet.
Fugleflugtslinjen - broen til det frie Europa
I løbet af de tidlige 1950ere viste det sig dog, at færgefarten mellem Gedser og Tyskland var en succes, og den store trafik her kom til at bane vejen for fugleflugtslinjen over Rødby og Puttgarden efter næsten 100 års bestræbelser. Ruten blev besluttet i 1958 og stod færdig fem år senere. Der var flere grunde til realiseringen, fx at færgeruten kun var 19 km lang, og desuden at den forbandt Danmark og Vesttyskland og ikke Østtyskland, som Gedser-ruten gjorde.
Den 14. maj 1963 indviede Kong Frederik d. IX og Vesttysklands forbundspræsident Heinrich Lübke Fugleflugtslinien. Fugleflugtslinien var en ny trafikrute som bestod af en kombineret vej- og banestrækning fra København sydpå gennem Sjælland og Nordfalster videre mod Lolland for at skabe forbindelse til Vesttyskland. På Lolland blev Fugleflugtslinien etableret med en ny banestrækning samt en motorvej mellem Rødbyhavn og Sakskøbing. Endestationen på dansk jord blev Rødbyhavn, hvor Fugleflugtslinien kulminerede i et monumentalt havne- og færgeanlæg. På tysk side blev der anlagt et lignende anlæg på Femern.
På Lolland kunne de anlæg, man havde nået at bygge under krigen, udnyttes til den endelige realisering. Jernbanelinjen fra Nykøbing Falster til Rødbyhavn måtte dog omlægges og moderniseres, der skulle bygges ny station, der blev anlagt en ny bro over Guldborgsund, og der skulle føres en motorvej hen over Lolland. Det mest betydningsfulde anlægsarbejde var dog færgehavnen og færgestationen i Rødbyhavn, der var et enormt anlæg med adskillelige bygninger.
Målet med Fugleflugtslinien var ønsket om en effektiv afvikling af transnational trafik, og i Koldkrigstiden ville rejsetiden til Vesttyskland og resten af det frie Europa kunne forkortes med en rute, der undgik Østtyskland.
Lokalt betød åbningen af Fugleflugtslinien, at de fysiske omgivelser ændrede sig markant for indbyggerne på Lolland og Falster. Rødbyhavn blomstrede. Som knopskydninger voksede nye parcelhuskvarterer og boligblokke op sammen med et nyt rådhus, en ny skole, kirke, sportsanlæg og nyt hotel – den lille havneby blev en moderne og pulserende by. Alene i 1963 steg Rødby kommunes indbyggertal med over 33 %. For indbyggerne af den hurtigvoksende kommune blev der skabt nye arbejdspladser ved bl.a. grænsekontrol, færgefart og ved hotel- og cafeteriavirksomhed.
I sommeren 1964 rapporterede Lolland-Falsters Folkeblad om overvældende interesse for den nye overfart: Campingpladsen i Rødby meldte om stort rykind af campister på trods af regnfuldt vejr: ”Det er et helt malerisk syn at se de mange farverige telte af alle slags, og mellem dem ses enkelte campingvogne.” Ved Rødbyhavn færgeanlæg udskrev politiet bøder til bilister, der parkerede ulovligt. Hurtigt måtte to statsligt ejede grønne områder ved færgen omdannes til parkeringspladser til yderligere 300 biler, så parkeringsbehovet kunne dækkes.
Efter åbningen af færgeforbindelsen i 1963 blev det danske motorvejsnet udbygget, i 1985 stod Farøbroerne færdige, i 1988 Guldborgssundtunnellen og i 2007 blev det sydligste og sidste stykke at motortrafikvejen erstattet med motorvej.
Læs mere om Fugleflugtslinjens infrastruktur som bl.a. også omfatter Storstrømsbroen og Farøbroen.