Rådhuset fra 1840
Rådhuset fra 1840 på byens torveplads.
Byrådssalen med kongeportrætter hængende på væggen.
Bygningen blev i 1968 overdraget til Justitsministeriet, og fungerede i mange år som byens politistation.
Intro
Ebeltoft har med sin beskedne størrelse haft overraskende mange rådhuse. Siden opførelsen af det første rådhus i 1576, er der blevet opført hele fem rådhuse. Op gennem tiden har det været nødvendigt at bygge nyt eller flytte, men det har ikke altid været lige nemt at finde pladsen til et nyt rådhus.
Det gamle rådhus fra 1789 var, grundet datidens fattige kår, blevet opført i en beskeden størrelse. De økonomiske krisetider var gradvist blevet afløst af fremgang og stigende befolkningstal i by og omegn, der stillede nye krav til hvad rådhuset skulle kunne.
Rådhuset var hovedsædet for by- og herredsfogeden i Ebeltoft, hvis ansvarsområde også omfattede Mols og dele af Sønder Djurs Herred. Bygningen skulle således både fungere som købstadens rådhus samt ting- og arresthus for de omkringliggende landdistrikter. I løbet af 1800-tallets første årtier viste det sig efterhånden, at bygningen simpelthen ikke havde kapacitet til at tjene de mange funktioner tilstrækkeligt. Noget måtte gøres for at afhjælpe problemet.
Startskuddet til et nyt rådhus kom, da byfoged Olaf Stephani Steffensen i 1835 skrev til amtmanden i Randers, Wilhelm Conrad Lorentz, omkring muligheden for at flytte arresten ud af det gamle rådhus for at skabe yderligere plads til andre funktioner. Amtmand Lorentz var dog i stedet af den opfattelse, at Ebeltoft, ligesom amtets øvrige købstæder, burde få et helt nyt og større rådhus. I de efterfølgende år fulgte en lang række forhandlinger mellem førnævnte embedsmænd, Ebeltofts borgere samt Danske Kancelli, der repræsenterede staten.
Forhandlingerne endte med, at Ebeltoft i 1838 fik kongelig tilladelse til at bygge et nyt rådhus. Der havde oprindeligt været tale om at rive det gamle rådhus ned og bygge et nyt i dets sted. Denne plan blev dog kasseret, og beslutningen faldt i stedet på at opkøbe grunden i den vestlige ende af Torvet til formålet.
Ved den efterfølgende licitation fik murermester C. F. Semberlund fra Randers tildelt opgaven, efter han underbød 10 håndværkere fra Ebeltoft. Opførelsen kunne herefter gå i gang, og efter indkøb af inventar blev rådhuset indviet med en fest d. 20. september 1840. Der blev efterfølgende af lokale håndværkere bygget en arrestgård med ringmur og porte, som stod klar i oktober samme år.
Rådhuset blev opført i en nyklassicistisk stil og var desuden byens første grundmurede byggeri. Denne måde at bygge på blev modeskabende, for byens nye byggerier i de efterfølgende årtier.
Rådhuset gennemgik i løbet af årene en række udbygninger og ændringer i takt med, at samfundsudviklingen stillede nye krav til dets funktioner. Særligt i 1870’erne gennemgik rådhuset en række udvidelser og renoveringer. Bygningen blev bl.a. udstyret med en byrådssal, og det blev nødvendigt indrette en fællesarrest af større omfang. Dette medførte en udvidelse af bygningen i 1876 mod den nordlige gavl. I 1951 blev det besluttet at bygge en balkon i anledning af kongeparrets besøg til Ebeltoft Købstads 650-års jubilæum.
I opløbet til kommunalreformen af 1970 stod det endnu en gang klart, at Ebeltoft som hovedsæde for en ny kommune gang behøvede et nyt og større rådhus. Det sidste byrådsmøde blev afholdt i 1968, hvorefter bygningen blev overdraget til Justitsministeriet. Herefter tjente bygningen som byens politistation og retsbygning frem til 2010, hvorefter Syddjurs Kommune overtog den.
I 2011 opkøbte Poul Byriel og Erling Rasmussen bygningen og renoverede den i samarbejde med Ebeltoft Kunstforening. Herefter overdragede de i 2012 huset til kunstforeningen for en symbolsk leje. Dette skridt sikrede, at bygningen stadig tjener et formål i lokalsamfundet, nu som et center for kunst og kultur.
''Publiceret''