Puggård
Puggård. Den ene af de to sammenbyggede huse set fra havesiden.
Puggård. I de to sammenbyggede stenhuse er rester fra senmiddelalderen. Den tårnagtige bygning til højre er den ældste.
Puggård set fra øst.
Intro
Puggård var kollegium for fattige domskoleelever, som behøvede hjælp til livets fornødenheder. Det er stiftet i 1298. Eleverne, Peblingene levede af det jordegods som stiftelsen ejede, og af almisser. Den bevarede bygning er fra senmiddelalderen.
Bygningen
I 1278 nævnes de ”fattige peblinge i Ribe” i forbindelse med, at de modtager økonomisk støtte. Der bliver omtalt en skolemester, som var ansvarlig for undervisning af de unge peblinge. Han blev pålagt at modtage både fattige og rige elever fra Darum sogn, og derudover 100 fattige peblinge fra hele Ribe stift. Disse skulle modtage undervisning gratis.
Tyve år senere, i 1298, blev peblingekollegiet Puggård stiftet som bolig for de fattige elever fra domskolen. Pog eller pug betyder ”lille dreng”. Biskop Kristian overdrog i den forbindelse stiftelsen en række gårde og anden jordegods, der skulle forsyne peblingene og den præst, som var udpeget som deres forstander, med rigelige midler til deres underhold. Peblingene fik overdraget et stenhus tæt ved skolen, som jo oprindelig lå i Puggårdsgade (kollegiet blev senere i middelalderen kendt som Puggård, som også har givet navn til gaden).
Senest i 1400-tallet blev kollegiet givet som len til en af kannikkerne ved domkapitlet, og han overtog embedet som Puggårds forstander. Det ser dog ud til, at nogle af forstanderne i senmiddelalderen ikke tog de oprindelige bestemmelser særlig alvorligt, men tog så mange af kollegiets indtægter til sig selv, at der ikke var plads til mere end fire peblinge i kollegiet.
Når der i middelalderens Ribe tales om ”fattige peblinge”, Skal det tages for pålydende, selv om der naturligvis også har været relativt velhavende elever. For mange af eleverne har almisser været deres eneste indtægtskilde, og nødvendige for livets opretholdelse. For giveren var det en from gerning som talte med i regnskabet efter døden, og dermed var alle parter hjulpet. I Ribe findes en omtale af et peblingegilde i 1456. Det kaldes også skt. Nikolaj gildet, skt. Nicolaus var jo blandt andet alle elevers beskytter. Gildet sørgede blandt andet for, at ubemidlede peblinge fik en ordentlig begravelse.
Den teglstensbygning, som er bevaret ved katedralskolen i Puggårdsgade, består af to sammenbyggede teglstenshuse fra middelalderen. Bygningshistorien er ikke så godt kendt, men det synes sikkert, at det østligste af husene er ældst. Det har oprindeligt været en mindre, tårnagtig bygning på 6,8x7,4 meter, som muligvis har haft tre fulde stokværk (etager) over en høj kælder. De bevarede detaljer i bygningen tyder på en datering til senmiddelalderen, men det kan ikke udelukkes, at bygningen i sin kerne kan være ældre. I senmiddelalderen blev bygningen udvidet kraftigt mod vest, så længden blev over 20 meter. Fra kilderne ved vi, at bygningen efter reformationen husede skolemesteren, og det er muligt, at det også var tilfældet i middelalderen.
Litteratur
Morten Søvsø: Ribes huse. I: Ribe bys historie bd. 1.: 710-1520. 2010, s. 68-76.
Carsten Selch Jensen: Skolevæsen og domskole. I: Ribe bys historie, bd. 1.: 710-1520. 2010, s. 196-200.