Præstemarken
Præstemarkens vikingetidsfund©Horsens Museum
På billedet ses en lille tenvægt, der udgjorde et vigtigt redskab, når ulden skulle forarbejdes til tråd, som herefter kunne væves til klæde. ©Horsens Museum
Spændet er fundet på Præstegårdsmarken og er et fint eksempel på det stiliserede dyremotiv, som var fremherskende i tiden. Smykket er givetvis fra anden halvdel af 1000-tallet. ©Horsens Museum
Intro
Der er fundet spor efter vikingerne flere steder omkring Nim. Sporene er af fredelig karakter, hvilket var hverdagen i vikingetiden.
Det er ikke ualmindeligt, at finde spor fra vikingetiden i nærheden af de eksisterende landsbyer, der næsten alle fandt deres nuværende placering i den tidlige del af middelalderen. Ved Nim er der i området syd for byen fundet flere genstande fra vikingekvindernes hverdag.
En lille tenvægt
Tenvægten, der udgjorde et vigtigt redskab, når ulden skulle forarbejdes til tråd, som herefter kunne væves til klæde. Forarbejdning og vævning af uld blev i vikingetiden traditionelt varetaget af kvinder, mens mandens arbejdsopgaver var mere specialiserede eller af fysisk karakter.
Urnesspænde
Kvindens dragt bestod af to dele. Inderst bar hun en lang kjole med lange ærmer, en såkaldt særk, der enten var glat eller plisseret. Herover en selekjole, der var en kropsnær kjole, der havde en lige over- og underkant og nåede fra armhulerne og mindst ned til midt på læggene. På brystet blev kjolens stropper samlet af et ovalt spænde. Et tredje element var sjalet eller kappen, der blev holdt sammen af endnu et spænde, der kan have set ud som urnesspændet på billede. Spændet er fundet på Præstegårdsmarken og er et fint eksempel på det stiliserede dyremotiv, som var fremherskende i tiden. Der er forskellige stilarter, der alle har fået navne efter specielle fund. Urnesstilen er den yngste af stilarterne og har fået sit navn efter den bevarede Urnes Stavkirke i Norge. Smykket er givetvis fra anden halvdel af 1000-tallet.