Priorsløkke
Palisade under udgravning.
Intro
En befæstet landsby fra jernalderen giver indblik i livet omkring Danmarks østkyst i jernalderen. En omfattende palisade omkring landsbyen vidner om en tilværelse som ikke har været fredelig.
En befæstet landsby fra jernalderen
Ved Hansted Ådal i forlængelse af Horsens Fjords allerinderinderste vig lå jernalderlandsbyen Priorsløkke. I jernalderen var området omkring Priorsløkke et moseområde, der har fungeret som et naturligt forsvarsværk mod udvendige farer. Landsbyen har også ligget i et naturligt højt landskab, hvilket har gjort landsbyen lettere at forsvare samt givet beboerne et ganske fint udsyn ud over det omkringliggende landskab. Priorsløkke har desuden været en vigtig passage over Hansted Ådal.
Landsby fra jernalderen
Udgravning af holmen, hvorpå landsbyen fandtes, har blotlagt mere end 40 hustomter i forskellig størrelse. Den kraftige pløjning, som er blevet foretaget i området igennem moderne tid, har desværre medvirket til at slette en del af de oprindelige stolpehuller. Husene stammer alle fra nogenlunde den samme periode af forhistorisk tid. De er blevet dateret ud fra stolpernes placering og antallet af tagbærende stolperækker. Alle husene har to rækker fritstående stolper ned gennem rummet, en type som er almindelig i jernalderen.
Landsby i flere faser
Det er tydeligt at nogle af hustomterne er fundet i situationer hvor de overlapper hinanden. Dette betyder at ikke alle husene er samtidige, men efter et hus er blevet revet ned, er der blevet bygget et nyt på stedet. Landsbyen har således eksisteret i adskillige flere generationer på samme sted. Formentlig på grund af den strategisk givtige placering i landsskabet. Ved at undersøge overlapningen mellem hustomerne, stolpehullernes farve og forskellige andre forhold, har det været muligt at inddele Priorsløkkes bosættelse op i to faser, en ældre fase og en yngre fase.
Den ældste landsby
De ældste fase er relativt ens i størrelsen. De ligger spredt ud over pladsen med en god afstand til hinanden. I nogle tilfælde have været opsat et hegn mellem husene. Denne periode af landsbyens bebyggelse minder således mere om en samling gårde som er bygget tæt på hinanden, end den minder om en egentlig landsby.
Den yngste landsby
Den yngre fase af bebyggelsen, er en periode af landsbyens historie, hvor dens udseende har ændret sig betydeligt. Hustomterne er nu bygget tættere på hinanden og de varierer desuden væsentligt i størrelsen. Nogle af dem er ganske små med blot fire indre stolper. Andre af gårdene har været betydeligt større med en længde på op til 20 meter. De små huse kan meget vel tænkes at have været udhuse eller lader.
Palisaden
Det mest spændende element ved Priorsløkke er den omfattende palisadevæg, som er konstrueret ved landsbyens sydvestlige ende. Foran palisaden har der været anlagt en voldgrav. Voldgraven har ikke været fyldt med vand, men har alligevel udgjort en betydelig forhindring for en fjende. Voldgraven har en længde på omkring 121 meter, men palisadehegnet har været betydeligt længere. Palisaden har ikke omkranset hele bebyggelsen. Det har ikke været nødvendigt, da den vestlige og østlige del har været beskyttet af den naturlige mose.
Gode forhold for bevaring
Den fugtige jord under mosevandet har virket naturligt bevarende på den del af palisadeplankerne, som har været gravet ned. Af denne årsag har det været muligt at udgrave ikke mindre end 142 stykker træ.
Datering
Begge faser af landsbyen tilhører perioden ældre romertid. Dette er en periode af historien, som varer fra perioden omkring Jesu fødsel til omkring 200 e. kr. Det er ikke til at sige, hvor længe hver landsbyfase har eksisteret. Dateringen er blevet foretaget ved hjælp af den keramik, man har fundet i forbindelse med udgravningen.
Betydning
Priorsløkkes placering har været det centrale element i landsbyens udvikling gennem tiden. Placeringen ved vadestedet over Hansted Ådal har sandsynligvis betydet, at landsbyen har kunnet nyde godt af at være en mellemstation for handlende. Samtidig har det dog også betydet, at landsbyen har været et oplagt mål for plyndringer, eksempelvis af hære vandrende nordpå eller sydpå.
Hvorfor befæstning?
Det er formentlig på grund af plyndringer, at voldgraven og palisademuren er blevet bygget. Undersøgelser af træet har vist, at nogle af stolperne i palisaden er taget fra træ som oprindeligt kommer fra hustomterne. Det betyder, at palisaden muligvis er blevet bygget af huse, som er blevet revet ned, enten af beboerne selv, eller af en fjende. I både den ældre og den yngre fase findes eksempler på, at huse er blevet brændt af. Det betyder, at Priorsløkke kan have oplevet angreb mere end én gang.