Prinsens Palæ (nuv. Nationalmuseum)
Prinsens Palæ Nationalmuseet. Prinsens Palæ Nationalmuseet
Intro
Den første ejendom på grunden blev opført i 1689 af Wigand Michelbecker, en indflydelsesrig storkøbmand. I 1743-44 rev Nicolai Eigtved dele af gården ned og udvidede den, så den kunne være bolig for kronprins Frederik den Femte og kronprinsesse Louise...
Den første ejendom på grunden blev opført i 1689 af Wigand Michelbecker, en indflydelsesrig storkøbmand. I 1743-44 rev Nicolai Eigtved dele af gården ned og udvidede den, så den kunne være bolig for kronprins Frederik den Femte og kronprinsesse Louise. Resultatet blev et af de fineste bygningsværker i dansk rokoko. Meget karakteristisk for palæets parisiske inspiration ligger det tilbagetrukket fra gaden bag den lave portfløj. Indvendigt var palæet lige så imponerende, særligt riddersalen og audiensgemakket. I 1760'erne gennemgik palæet modernisering ved C.F. Harsdorff, og fik sit tilnavn efter landgreve Carl af Hessen-Kassel. Siden 1894 har palæet huset Nationalmuseet.
''Russerne satte ild til rokokomøblerne''
I sommeren 1716 ankom Zar Peter den Store og hans Dronning Catharina til København. De kom fra Nordtyskland med en hær af russiske hjælpetropper, som Frederik den Fjerdes allierede i Store nordiske Krig. Hans mål var at overtale den danske konge til et hurtigt angreb på Sverige.
Zaren og følget blev indkvarteret i Edingers gård, det nuværende Prinsens Palæ, og boede der henover sommeren mens der forhandledes om et eventuelt felttog. De russiske tropper slog lejr udenfor byen, hvilket skabte en vis bekymring.
Angrebet på Sverige blev ikke til noget, men palæet lignede en slagmark, da gæsterne var rejst. Når russerne manglede brænde, knuste de møblerne og fyrede med dem!
Den forurettede ejer krævede mere end 5000 rigsdaler i erstatning af kongehuset, men fik kun 1000.