Pramdragerstien ved Gudenåen


Pramdragerne på Gudenåen . Pramdragerne

Intro

Langs Gudenåen har pramdragernes fodspor slidt en sti fra Randers til Silkeborg. I mange hundrede år var Gudenåen den vigtigste transportvej fra Randers til det indre Jylland. Transporten foregik med fladbundede pramme, såkaldte kåge...

Langs Gudenåen har pramdragernes fodspor slidt en sti fra Randers til Silkeborg. I mange hundrede år var Gudenåen den vigtigste transportvej fra Randers til det indre Jylland. Transporten foregik med fladbundede pramme, såkaldte kåge. Mod strømmen på vejen ind i Jylland blev kågene trukket af lejemænd eller heste, der gik ved bredden. Med strømmen hjalp vandet og vinden transporten af sted. For at styre kågen og give ekstra fart brugte pramkarlene lange stager. Brugen af pramme voksede kraftigt midt i 1800-tallet. Men i slutningen af århundredet blev Gudenåens kåge overhalet af jernbanens udbredelse. ''Lejemænd var fightere'' Pramkarle og lejemænd måtte trækkes med et barskt liv. De tilhørte samfundets nederste lag. Lejemænd blev hyret for enkelte ture af gangen. Deres dagsarbejde bestod i at trække den tungt lastede kåg fra Randers til Bjerringbro. Mændene på prammene må også lægge ryg til mange myter - især om deres hang til snaps. Utallige historier fortæller, hvor højrøstede de blev, når de drak den klare drik. Slagsmål på kroerne langs Gudenåen var et velkendt fænomen. En kroejer fandt en død mand i staldens halm efter et slagsmål. Kroejeren udbrød: ”Gud ske lov. Det er kun en lejemand. Jeg var bange for, at det var et menneske”.