Præstegården
Præstegårdens vestre længe der flere gange har været truet med nedrivning.
Egebjælke der stammer fra en tilbygning af præstegården i 1656. Den er ophængt i gangen i den nye præstegård fra 1968.
Egebjælken stammer fra en nybygget præstegård i 1621. Bjælken er ophængt i gangen i den nye præstegård fra 1968
Korup præstegård og kirke.
Postkort med præstefamilien Wellejus samt den unge pige.
Intro
Præstegården blev nybygget i 1968 efter der flere gange var konstanteret svamp i det gamle stuehus.
Det ældst daterede minde der findes om præstegårdene i Korup, er en egebjælke fra 1621 med indskriften: Aperi ut tibi vicissim aperiatur. H. P.H. og M.P.D. 1621. De sidste bogstaver betegner præsteparret Hans Petersen Holmehave og hustru Margrethe Poulsdatter.
Den latinske indskrift betyder: Luk op, for at der til gengæld bliver lukket op for dig. Præsten har åbenbart bygget sognet en ny præstegård i 1621 og sat bjælken over stuehusets hovedindgang.
Således fremstod præstegården i 35 år, men i 1656 var den åbenbart blevet eftermanden for lille, for han føjede en tilbygning til hvorover han satte en egebjælke med følgende indskrift: Anno 1656 Hafver H. Alexander Jacobsøn Hirtznach Og Karen Rasmusdatter Ladet Denne Stue Oprette. Gud Dend Fra Ildebrand Og Tyfvehand Bevare.
Fra et eftersyn af præstegården den 22. maj 1803 fremgår det at den består af fire hovedlænger, alt er i god og forsvarlig stand.
Værre stod det til i 1848 hvor pastor Aagaard tiltræder. Han beskriver da præstegården som ubeboelig og han pålægges at opbygge den i de magre krigsår. I efteråret 1849 blev stuehuset færdigt, men uheldigvis døde hustruen i barselsengen, hvorefter pastor Aagaard rejste tilbage til Jylland og det blev efterfølgeren pastor Lund der afsluttede byggeriet i 1852.
Den skikkelse præstegården fremstod i blev først ændret i 1921 hvor der blev frasolgt 30 tdr. land, nogle af udbygningerne blev fjernet, gårdspladsen, indkørslen og det tilstødende stykke have lagt om og bygningerne grundigt istandsat.
Præstegården beskrives af pastor W. K. Reiss, der sad i embedet fra 1947 til 1960, som god, rummelig og velindrettet, men der viste sig at være svamp under gulvene og en stor del blev derfor brækket op og brændt af, men få år efter viste svampen sig igen i den anden ende af huet, hvorfor det blev besluttet helt at fjerne stuehuset
Den nye præstegård blev i 1968 opført af den lokale entreprenør N. J. Jespersen og indeholder foruden bolig, også kontor for præsten og konfirmandstue.