Pomle Nakke
Sommerdag ved Pomle Nakke Traktørsted ca.1930.
Pomlerende med bro, som fører op til traktørstedet.
Pomle Nakke Traktørsted en sommerdag. Foto: Bent Kock.
Skrænten og stranden med de små runde sten ved Pomle Nakke traktørsted
Intro
Pomle Nakke ligger i Østerskoven.
Det meste af skoven er bøgeskov. Pomle Nakke Traktørsted ligger helt ud til skrænten, en moræneklint, som er meget stejl og med udsigt over Østersøen.
Pomlenakke Traktørsted hører under Corselitze og er demed en del af Det Classenske Fideicommis, som vedligeholder det nænsomt og i den oprindelige stil.
Det oprindelige hegnmandshus i gule sten og med eternittag er opført i 1892.
Udhuse i bindingsværk og i sort tjæret træ er bygget i 1894.
Træpavillonen med bliktag er opført i 1909.
Hegnsmand ved Pomle var fra (1892 til maj 1909) '''Rasmus Petersen Piil'''. Han bliver senere værkfører på Hesnæs Savværk.
Bestyrer fra maj 1909 til april 1925 er '''Jørgen Vilhelm Nielsen''' med ret til udskrænkning i den nyopførte pavillon.
Bestyrer fra maj 1925 til novenber 1958 er '''Peter Andersen'''. I flere år drives forrretningen sammen med sønnen '''Marius Andersen '''og dennes '''hustru'''. '''Marius Andersen''' arbejder ligeledes på Hesnæs Savværk.
Ny bestyrer fra 1958 til 1964 bliver skovfogedaspirant '''Jørgen Hvid''', som sideløbende arbejder hos skovfoged Hansen.
I 1964 bliver '''Jens Petersen''' Bestyrer og efter ham '''Knud Jørgensen. '''Begge var''' '''ligeledes knyttet til arbejde under Fideicommisses skove eller på savværket i det nærliggede Hesnæs.
I 1980 bliver '''Søren og Irene Winther''' det sjette forpagterpar. De drev stedet til 2015.
Fra 2015 til 2018 hed forpagteren Kin Vestergård Jacobsen.
Kim Rahbek og Thor Andersen overtog traktørstedet i 2020.
Ordet Pomle betyder et lille rundt brød - på Plattysk Pummel - (har også været brugt om hestepærer) og teorien er, at ordet har været brugt om de mange rullesten, der ligger på stranden i området og ligner små brød.
Traktørstedet ligger nu helt tæt på skrænten, som langsomt er ved at blive ædt op.
Der er forsvundet 15-20 meter af kysten på godt 60-70 år. Skrænten bliver angrebet fra flere sider. Ved foden bliver den udhulet af havet, og ovenfra løber smeltevandet ned i skrænten og bidrager derved til den proces, der vasker sand ud af skrænten.
Skrænten består hovedsalig af ler og sand. Når sandet forsvinder, skrider skrænten, falder i havet og føres væk med det samme. Derfor bliver skrænten ved med at være stejl, og det er svært at standse erosionen.
Flere steder langs klinten er der dybe indskæringer fra kysten og et stykke ind i skoven
Lige nord for traktørstedet er der således forbindelse til stranden gennem en slugt, Pomlerende, hvor der er anlagt en trappe.