Peter Hansen: Landskab ved Lerbjerg
Landskab ved Lerbjerg. Peter Hansen.
Udsigten fra Lerbjerg mod vest, efterår 2006. Selv om orkanen i 1999 fældede de fleste nåletræer i området, dækker den eksisterende beplantning for udsynet til landskabets dybe slugter. Foto: Ole Larsen, Odense Bys Museer.
Udsigt fra Lerbjerg, set mod syd. Efterår 2006. Selv om orkanen i 1999 væltede en stor del af nåletræerne i Svanninge Bakker omkuld, er birketræer og andre løvtræer siden skud op og dækker i dag noget af udsynet. Foto: Ole Larsen, Odense Bys Museer.
Intro
Fynbomaleren Peter Hansen har udført mange malerier fra egnen omkring sin barndomsby, Faaborg. Selv om det i høj grad var det daglige liv på landet, der optog ham, blev det også til nogle landskabsmalerier med motiver fra Svanninge Bakker.
Peter Hansen (1868-1928): ”Landskab ved Lerbjerg”. (1903-05)
Lokaliteten
Det 126 m høje Lerbjerg er beliggende i hjertet af Svanninge Bakker, der blev dannet som et randmoræneområde i slutningen af sidste istid. Området er meget kuperet med stejle skrænter og dybe kløfter, hvori bække løber og sine steder tidligere bredte sig ud til mindre vådområder. Da jorden i Svanninge Bakker er meget sandet og dermed ikke særligt velegnet til dyrkning, har området førhen fundet anvendelse som græsning for de omkringboende bønders husdyr. Grundet sandfygning i disse afgræssede overdrev påbegyndte man i 1883 beplantning med de nøjsomme nåletræer i forsøg på at holde på jorden. Derved er den tidligere karakteristiske bevoksning bestående af blandt andet lyng og gyvel gradvist forsvundet. I 1999 fældede orkanen en stor del af træerne i de fynske alper, hvorved de skarpe konturer atter er blevet synlige. Dele af Svanninge Bakker har været fredet i godt 50 år.
Kunstneren
Peter Hansen var en af de helt centrale skikkelser blandt Fynbomalerne. Han var søn af dekorationsmaleren Syrak Hansen og gennemgik en del af sin uddannelse hos denne i Faaborg, hvor han også blev født og voksede op. Over en tiårig periode studerede Peter Hansen sammen med Johannes Larsen og Fritz Syberg hos den markante maler, Kristian Zahrtmann på Kunstnernes Frie Studieskoler, der var oprettet i opposition til det noget gammeldags Kunstakademi.
De tre unge fynske kunstnere fandt snart sammen i en fælles interesse for skildring af hverdagslivet, ikke mindst sådan som det tog sig ud på landet. Den realistiske, kraftfulde og farvestærke måde, de håndterede deres motiver på, fandt samtidens kritikere ret pågående, hvorfor man gav dem tilnavnet ”bondemalerne”; det var ikke rosende ment.
Ved siden af de landlige skildringer, centreret omkring barndomshjemmet, findes mange scener fra storbylivet fra Peter Hansens hånd. Han skildrede de forskellige miljøer, som de tog sig ud set fra menigmands synsvinkel. Socialrealisme var imidlertid ikke hans ærinde, snarere en livsbekræftende interesse for menneskelivets - og ikke mindst børns - udfoldelse. Dette understreges gennem hans bratte afskæring af motiverne, hvorved dynamikken understreges. Det er en metode, som især den impressionistiske malerkunst har overtaget fra fotografiet, hvor man i snapshots fastholder det hastigt passerende liv i et øjebliksbillede.
Peter Hansens udenlandsrejser gik især til det af læremesteren højt priste Italien, hvor han ligesom denne dyrkede folkelivsskildringen. Peter Hansen er også kendt som portrætmaler. Han er rigt repræsenteret med værker på Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst, men hans malerier findes også på mange andre museer, herunder Statens Museum for Kunst.
Værket
Peter Hansen har skildret udsigten højt oppe fra Lerbjerg ned over bakken med græssende køer til bunden med et vandløb omkranset af lav bevoksning og videre ud over de lyngklædte og delvist træbevoksede højderygge. I billedets forgrund har kunstneren anbragt en hvilende mandsperson med en stav; at dømme efter hans træsko drejer det sig nok om en bonde, der er ude at se til sine køer på græsningen, men det kan også være en vandringsmand, der tager sig et hvil og nyder den smukke udsigt. Manden ses i stærkt forkortet udgave og bidrager således til, at man som betragter fornemmer et sug ind i maleriers motivverden og helt ned i bunden af det stejle terræn. Dette forstærkes af kompositionens V-formede opbygning i forgrunden. At dømme efter de lange skygger, der kastes, er billedet en fremstilling af dagens sene timer, hvilket understreges af det rødlige skær, der accentuerer den violette tone i de lyngbeklædte bakker. Med sikker farvesans kontrasteres dette meget smukt af den øvrige gulgrønne bevoksning, ligesom forskellige nuancer af blåt - i himlen, det åbne vand og mandens klædedragt - bidrager til værkets farvepragt, som er et af kunstnerens kendetegn. Det er helt i tråd med, hvad han er blevet skolet til hos Zahrtmann.
Litteratur
Karl Schou: ”Maleren Peter Hansen 1868-1928”. København 1938.
Susanne Thestrup Truelsen og Alice Christiansen: ”Faaborg Museum 1910-2006”. Faaborg Museum 2006, p. 48-52.
Anne Christiansen, Odense Bys Museer.