Pederstrup
Pederstrup. Pederstrup
Pederstrup, bagfacade. Pederstrup, bagfacade
Pederstrup, havehus. Pederstrup, havehus
Pederstrup, iskælder. Pederstrup, iskælder
Pederstrup-1. Pederstrup-1
Pederstrup, gavltrekant. Pederstrup, gavltrekant
Pederstrup, indre. Pederstrup, indre
Pederstrup, udsigt. Pederstrup, udsigt
Pederstrup-2. Pederstrup-2
Intro
Pederstrup på det nordvestlige Lolland ligger mellem småbakker og søer, der indbyder til lystvandringer gennem herregårdens store landskabshave. I haven finder man flere lysthuse og en af Danmarks få bevarede iskældre. Mellem de store bøge ånder alt fred og vederkvægelse...
Pederstrup på det nordvestlige Lolland ligger mellem småbakker og søer, der indbyder til lystvandringer gennem herregårdens store landskabshave. I haven finder man flere lysthuse og en af Danmarks få bevarede iskældre. Mellem de store bøge ånder alt fred og vederkvægelse. Pederstrup er mere bygget som landsted, end som egentlig herregård, og stod færdig omkring 1822. Hovedbygningen blev opført efter tegninger af grev C. D. F. Reventlow selv – godt hjulpet på vej af hans gode ven, arkitekten og overbygningsdirektøren C.F. Hansen. Formålet var klart: Her skulle greven have et sted at trække sig tilbage efter et langt og driftigt liv.
''Landbrugets store reformator''
Grev Christian Ditlev Frederik Reventlow (1748-1827) var en af 1700-tallets visionære mænd. Han kom hurtigt til at spille en væsentlig rolle i statsapparatet. Reventlow fik afgørende betydning for tidens store landboreformer, hvor reguleret udskiftning, udflytning, ophævelse af hoveri og – ikke mindst – stavnsbåndets ophævelse var nøgleordene. Bondestandens vel lå i det hele taget Reventlow dybt på sinde. Dette viste sig også i hans bestræbelser på at uddanne bønderne, eksempelvis ved oprettelsen af almueskoler i 1814. I 1797 blev han reelt rigets statsminister. Reventlow hørte med sin fremsynede humanisme til den gruppe af enevældens uddannede elite, der førte Danmark mod 1800-tallets demokrati.