Panumsgade i Bandholm.
Panums håndtegnede kort med numrer over koleraens udbrud
Bandholm kort 1808-1862
Peder Ludvig Panum
Panuminstituttet
Intro
En af gaderne i Bandholm er opkaldt efter kandidat Peder Ludvig Panum.
I 1831 dukkede en ny sygdom op med hjemsted i Hindustan, nemlig kolera. De følgende 20 år bredte den sig videre til bl.a. Norge, Sverrig, Finland og Østersøhavnene.
Midt i august 1850 slog den ned som et lyn i Bandholm.
I Bandholm var der ca. 600 indbyggere. Hovedparten var fattige daglejere, hvor både mand og kone var udearbejdende. Til forskel fra andre steder brød koleraren ikke ud hos de fattige, men hos en af byens mest velhavende familier, Handelsfuldmægtig Lund, der boede i et af de store huse nær havnen. Alle i husstanden døde efter et døgns forløb og huset blev erklæret for smittet.
Den 26. august blev Kandidat Panum beordret ”uopholdeligen ” at begive sig til Bandholm. Panum skulle hjælpe syge og hindre sygdommen i at sprede sig.
Panum var ikke valgt tilfældigt. Han havde i 1856 ved en formidabel indsats bremset en voldsom mæslinge- og tyfusepidemi på Færøerne. Da Panum nåede frem til Bandholm indtraf 5 flere tilfælde af koleraen. Sygdommens årsag var endnu ukendt, da han ankom til Bandholm. Hos de nye angrebne familier var de hygiejniske forhold rystende, og mulighederne for smitte alt for gunstige.
Han besluttede, at anvende afspærringsmetoden, som gav et glimrende resultat på Færøerne. Lunds hus blev omdannet til hospital med 13 senge og et observationsværelse. Som sygehjælpere ansatte han de sunde voksne fra de smittede huse. De blev isoleret fra den øvrige befolkning.
Alle angrebne familier var isolerede i 5 dage. Panum var i tvivl om det var nok, men kunne ikke opnå større beføjelser. I dag ved man, at inkubationstiden er 3-6 dage, så 5 dages isolation var af stor betydning.
Den 30. august gik Panum sin første tur i Bandholm. Han fandt 9 kolerapatienter og 4 lig.
Den 31. august fungerede hospitalet og isoleringen fungerede fra den 1. september. Den 2. september var alle kolerasyge patienter anbragt på hospitalet. Efter indlæggelsen af de syge blev alle boliger renset, udluftet og kalket.
Resultaterne kom omgående. Den første uge opstod der 14 koleratilfælde og 6 dødsfald. Den næste uge var tallet 2 og 3. Derefter kom der enkelte tilfælde i alt 4 med 1 dødsfald. Sidst i september var epidemien slut. I alt blev 28 personer angrebet, heraf 15 med dødelig udgang. Danmarks første koleraepidemi var standset ved Panum´s indsats.
Som tak for den indsats blev Panum bl.a hædret ved at beboerne i Bandholm opkaldte en af deres gader efter ham.
Panums indsats blev kritiseret hos lægeautoriteterne. Resultaterne var for GODE. Oven i købet førte kritikken til, at han måtte forlade sin kandidatstilling.
Han havde talt for døve øre.
Da anerkendelsen kom, havde der været flere epidemier rundt i landet i 1853, 1857 og 1859.
I året 1859 døde der i København 4737 mennesker af kolera.
Først i 1883 isolerede og beskrev Robert Kock kolerabakterien.