Palæet i Roskilde

Roskilde Palæ. Roskilde Palæ. Hovedbygningen anvendes i dag af Roskilde Stift og Museets for Samtidskunst.

Tegning af stænderforsamlingssal. Hofbygmester J. Kochs forslag til indretning af mødesal for stænderforsamlingen.

Øernes stænderforsamlingen. Stændersalen med angivelse af de deputeredes navne og plads i salen.

Det Kgl. Palæ, o. 1840. Det Kgl. Palæ hvor Østifternes stænderforsamling afholdt møde i hovedbygningens 1. etage.

Opstalt af stænderforsamlingssal. Stændersalen i Det kongelige Palæ. For enden af salen en buste af kongen, Frederik 6.

Intro

Palæet er nærmeste nabo til Roskilde Domkirke. I 1733 blev den middelalderlige bispegård revet ned, og Christian den Syvende lod i stedet Det Kongelige Palæ blive opført. Det lille barokpalæ fik direkte adgang til kirken, der er kongehusets begravelseskirke. Det var hofbygmester Laurids de Thuras første store opgave – et firfløjet symmetrisk anlæg med hovedbygning i to etager. Palæet har været ramme om mange historiske begivenheder og har gennem århundreder huset samfundsmagtens lokale udøvere: amtsforvaltning, stiftskontor og bispebolig. I årene 1835-48 var Palæet ramme om Øernes stænderforsamling. ''Roskilde i sit stiveste puds'' Den 1. oktober 1835 trådte Øernes stænderforsamling, landets første stænderforsamling, sammen på Palæet i Roskilde. De 70 medlemmer var dels udpeget af kongen, dels valgt af de øvrige stænder: adel, borgere og bønder. Demokratibevægelser spirede mange steder i Europa, og den danske konge så sig nødsaget til at nedsætte disse forsamlinger fire steder - i Roskilde og Viborg samt Rendsborg og Itzehoe. Selv om de kun var rådgivende, fik de stor betydning for borgerskabets vågnende politiske bevidsthed og ledte frem til indførelsen af Grundloven af 1849. ”I dag er Roeskilde i sin fulde Puds. Alle Madammerne have faaet deres Silkekjoler paa, og Gaderne glimre af Gyldenstykkes-Huer. I Aften skal hele Byen illumineres. Deraf kan du see, hvor meget man gjør af os…” (stænderdeputeret Algreen-Ussing)