Overfartsstedet i Skjern
Intro
Danmarks længste træbro og opkrævning af broafgifter siden middelalderen - Middelalderbro - Kongevejsbro - A11
Author name, year:
Torben Egeberg 2006
Lige siden oldtiden har Danmarks vestligste hovedvej - tidligere kaldet Drivvejen eller Studevejen - krydset Skjern Å mellem Tarm og Skjern. Ruten er også blevet kaldt den vestjyske hærvej. For et par hundrede år siden var navnet Kongevejen. Gennem tiden har ruten skiftet spor flere gange, og i dag kører vi på en udrettet efterfølger, hovedvej A11.
Lange stolper af egetræer dukkede i år 2000 op, da arkæologer fulgte arbejdet med gravningen af løbet til den nye Skjern Å. Stolperne viste sig at stamme fra den hidtil ældste bro over Skjern Å. Ingen var dengang klar over, at der gemte sig en bro her. Kun Kongevejsbroen var kendt i forvejen, men den ligger ½ km fra det nye fundsted. Årringsdateringer af egetræet fra den første bro viser, at den blev opført første gang i 1105. Dateringerne viser også, at broen blev repareret mange gange. Vedligeholdelsen fortsatte frem til 1350'erne. Arkæologiske fund af tabte genstande i det gamle åleje ved broen afslører, at mennesker færdedes her allerede i jernalderen. Færdslen over åen foregik på dette tidspunkt gennem et vadested. I jernalderen blev her tabt en armring, senere blev mønter, hestesko, våben og meget andet tabt her.
Mellem Skjern og Tarm krydser den vestjyske hovedvej Skjern Å. Inde på fast land ved åens nordlige bred lå tidligere Skjern Brogård. Store træer står tilbage og markerer stedet. På brogården holdt bromanden til. Det var ham, der på vegne af det kongelige slot Lundenæs nogle km længere oppe ad åen opkrævede afgift af de rejsende, og hvad de havde med sig af dyr og vogne. Opkrævningen er kendt tilbage til omkring år 1500, og er dermed den ældst kendte i landet. Princippet med at opkræve betaling for overfart anvendes således stadig, når vi f.eks. krydser Storebælt. I Skjern skulle færdslen og studedrifterne passere hovedoverfartsstedet. Netop derfor var det siden slutningen af middelalderen en givtig forretning at opkræve bropengene.
Kongevejsbroen nævnes i 1600-tallet som en 90 m lang bro. Ingen andre danske broer har så vidt vides været lige så store i spænd over et vandløb. Broen fungerede frem til 1850 og var hele sin levetid bygget sammen med en 1 km lang dæmning tværs over Skjern Ådalen. Åens hovedløb blev efter broens opgivelse flyttet længere sydpå, omtrent hvor det ligger i dag. "Skjern Bådehavn" ligger nu tilbage som den sidste rest af Skjern Å's oprindelige løb ved selve Skjern.
Den nye Kong Hans's bro er opført ganske få meter fra, hvor arkæologerne fandt stolperne fra middelalderbroen i Skjern. Navnet refererer til Kong Hans's uheldige fart over Tarm Kær i vinteren 1513, hvor han med sit følge var på vej fra Ribe til Ålborg. I de vandfyldte enge faldt han af hesten og blev forkommen reddet i land. Efter et ophold på brogården rejste han videre, men døde af lungebetændelse kort tid efter, som følge af strabadserne ved Skjern. En mindesten for begivenheden står nu ved den sydlige bred af åen, tæt ved hængebroen, på det sted, hvor den gamle vejføring fortsætter mod Tarm, og hvor det såkaldte Kong Hans's Hul iflg. gamle kort er afsat 500 m længere mod syd.
Bereits in vorgeschichtlicher Zeit kreuzte Dänemarks wichtigster Hauptweg den Fluss Skjern Å zwischen Tarm und Skjern. Schon 1105 wurde hier eine Brücke gebaut, hier verlief die Heerstraße und später die Straße A 11.In Skjern musste der gesamte Verkehr und die Ochsenherden die Hauptübergangsstelle passieren. Daher war es im späten Mittelalter ein einträgliches Geschäft, Brückenzölle zu erheben.
Since ancient times, the main highway through West Denmark has crossed Skjern Å river between Tarm and Skjern. A bridge was built here as early as 1105, and it is on the route of the Kongevejen highway, which was later replaced by the A11.In Skjern, all traffic and drovers had to use the main crossing point. Therefore, collecting bridge tolls has been a good source of income here since the end of the Middle Ages.
''Publiceret''