Outrup Mølle


Outrup Mølle. Møller. Magnus Verenberg, møllersvenden og møllerkusken


Outrup Mølle


Outrup Mølle


Den gamle Møllegård. Outrup




Intro

Outup Mølle er oprettet i midten af 1800-tallet og revet ned midt i 1950erne. I dag er der parcelhus på grunden, men en møllesten på stedet bevidner den oprindelige placering af møllen.

Møllen blev oprettet af Claus Bech i 1841. Han var ejer af matr. 1D Rottarp By, Ovtrup Sogn der senere blev benævnt Møllegården.

I 1874 overtog Magnus C. Verenberg, der kom fra Grydvad Mølle, Outrup Mølle og Møllegården. Han blev gift med enken efter den forrige ejer. Gården var beliggende hvor Plejehjemmet Møllegården nu er.

I gårdslagtningsperioden omkring 1. verdenskrig blev gården udskilt fra møllen. Møllen blev senere ovetaget af J. H. Daugård der i 1923 solgte til Mathias Pedersen. Udover møllen beskæftigede han sig med bilding af kværne hos egnens landmænd. Kværnsten skal bildes, når de er ved at være slidt ned. Det foregår ved, at man med en special hammer, formet som en mejsel, hakker rillerne i kværnstenene op.

Sønnen, Niels Chr. Pedersen, overtog senere møllen. Han måtte i midlertid indstille driften sidst i 1940erne pga. en indvaliderende sygdom.

Midt i 1950 erne blev møllen fjernet. Det eneste der vidner om, at der har været en mølle, er en stor møllesten og navnet Møllevej.

Kilde: Outrup Sogn før 1935 af H. K. Kristensen