Oringe Sindsygehospital

Udsigt til Oringe. Udsigten fra slotsbanken ved Gåsetårnet til Oringe

Intro

Michael Gottlieb Bindesbøll fik opgaven at bygge en sindssygeanstalt på Sjælland med plads til 120 helbredelige patienter. Placeringen på halvøen Oringe var nøje udvalgt; isoleret fra omverdenen i smuk natur, men alligevel tæt på anden beboelse. Selve anlægget var som Jyske Asyl, dog i mere enkel stil. I 1868 måtte Østifternes Sindssygeanstalt, Oringes officielle navn ved indvielsen i 1858, udvide til 400 pladser, nu også for uhelbredelige. Overlægen Hans Peter Jensen ville undgå tvangsmidler og isolation i celler. I stedet skulle den syge holdes fuldstændigt i ro i sengen, indtil bedring kunne konstateres. Kuren krævede meget opsyn og kyndig pleje. ''En mirakuløs helbredelse'' Da Signe var ude at tjene, begyndte hun pludselig at se syner og påkalde sig Jesus. Huslægen kom og ordinerede indlæggelse på Oringe. Året var 1883. Signe talte sjældent, spiste kun under tvang og så fortsat syner. Når sygeplejersken tog hende i bad, hviskede hun: ”De kan dog ikke vaske dåben af mig”. Efter halvandet år blev hun udskrevet som uhelbredelig. Hun kom hjem til sine forældre. Selvom Signe var under opsyn, lykkedes det hende en dag at løbe ned til stranden. Det var november og koldt, men Signe fortsatte ud i vandet. Signes mor, der fulgte efter, kaldte fortvivlet. Signe vendte brat om og svømmede stærkt forkommen tilbage. Mirakuløst gik helbredelsen fra den dag langsomt fremad. Signe fik uddannelse og blev en afholdt hjemmesygeplejerske.