Olgerdiget/Olmerdiget


Olgerdiget 2. Olgerdiget ses midt i billedet


Olgerdiget 1. Olgerdiget ses til højre

Intro

Et langstrakt befæstningsanlæg er i begyndelsen af det tredje århundrede e.Kr. blevet anlagt i det flade landskab øst for Tinglev i Sønderjylland. Det er i senere tider blevet omtalt som Olgerdiget eller Olmerdiget. Ordet dige er en gammel betegnelse for en grøft eller grav...

Et langstrakt befæstningsanlæg er i begyndelsen af det tredje århundrede e.Kr. blevet anlagt i det flade landskab øst for Tinglev i Sønderjylland. Det er i senere tider blevet omtalt som Olgerdiget eller Olmerdiget. Ordet dige er en gammel betegnelse for en grøft eller grav. Ved Olgerdiget har arkæologiske udgravninger afsløret sporene efter en flere kilometer lang, fladbundet voldgrav. Langs voldgraven har der mod vest stået flerdobbelte palisader. På østsiden har der været en lav vold. Sammenlagt har anlægget strakt sig over næsten 12 kilometer, kun afbrudt af sumpede mosedrag. Olgerdiget er den tidligste grænsemarkering, der kendes fra Jylland. ''En magtfuld leders kæmpeanlæg'' Palisaderne langs Olgerdiget har været forankret i smalle grøfter. I grøfterne er der flere steder stadig velbevarede rester af palisadepæle, der står side om side i deres oprindelige position. Pælene er let tilvirkede egestammer med en diameter på mellem 20 og 45 centimeter. Der er brugt omkring 90.000 egetræer i alt. Anlægget repræsenterer derfor et kolossalt forbrug af både arbejdstid og træ. Kun en magtfuld leder for en større befolkningsgruppe kan stå bag et så storstilet byggeri. Formålet har sandsynligvis været at markere og kontrollere en del af grænsen i et tidligt, regionalt kongedømme, som har omfattet det meste af Midt- og Sydjylland. Ud fra årringene i pælene kan de første palisader dateres til år 219.