Oksbøllejren 1929 - 1940
Rytteri foran Stampermøllen
Lejren fotograferet fra luften mod nord
Lejrgaden - hestestalde i baggrunden - til højre værkstedsbygninger
Skyts foran værkstedsbygning - galger til afmontering af kanonrør
Motortrukket piece
Kong Christian X
Intro
1929: Hæren rykker vestpå til Oksbøllejren.
Verdenskrigen 1914 til 1918 medførte en rivende våbenudvikling for artilleriet. Rækkevidde og skudhastighed blev forøget betydeligt. Det danske skyts var således forældet efter 1. Verdenskrigs afslutning.
Hæren fik derfor sidst i tyverne artilleri-piecer med rækkevidder op til 21 km. Det var for store rækkevidder til de eksisterende skydearealer på Amager og på Mols.
Derfor blev der i foråret 1929 gennemført diskrete rekognosceringer i Jylland for at finde et velegnet nyt skydeterræn. Kallesmærsk Hede mellem Vejers og Blåvand var mest velegnet. Begrundelsen var, at man her generede det mindste antal mennesker og samfund. Og at det var den billigste løsning.
Kort tid senere købte Krigsministeriet derfor Stampemøllen 3 km sydvest for Oksbøl og nogle arealer ned mod Fåresøen nord herfor – herefter kaldet Oksbøllejren. Man ville så i begyndelsen leje Kallesmærsk og klitterne vest herfor og benytte arealet som nedslagsområde for granaterne. ''Og her var der plads til at skyde!'' Kort tid efter eksproprierede Staten de nødvendige arealer på Kallesmærsk Hede. I alt disponerede forsvaret ved udgangen af 1932 over 2600 hektar.
Som nævnt var det artilleriet, der benyttede området til skydning.
Men også rytteriet benyttede skydeterrænet og områderne omkring dette til efterårsøvelser frem til 2. verdenskrigs begyndelse.
Soldaterne i de skydende og øvende enheder boede i begyndelsen i kantonnement – dvs. indkvarteret hos egnens beboere -senere i telte i Lejren. Der opførtes et antal faste bygninger f.eks. kostforplejning, sikkerhedskontor, smedje og stalde. Ligeledes opførte KFUM et soldaterhjem.
Lejren blev gradvist overtaget af tysk militær i begyndelsen af fyrrerne. ''Se fanen: Tysk militærlejr.''
Hæren tog i 1945 Oksbøllejren tilbage efter befrielsen. Men også det tyske lokale minerydder-element var kortvarigt indkvarteret i lejren. Deres opgave var at rydde de under 2. Verdenskrig udlagte minefelter i lokalområdet.
''Kilde: Oksbøllejren gennem 50 år. Udgivet af Kommandantskabet i Oksbøllejren i 1979.''
''Hærens Kampskole 125 år. Udgivet og trykt af Hærens Kampskole oktober 1993.''
''Publiceret''