Odense adelige jomfrukloster
Odense adelige jomfrukloster. Efter reformationen i 1536 blev det katolske kloster lukket og senere omdannet til jomfrukloster
Tegning af Odense Adelige Jomfrukloster. Rekonstruktionsforsøg af hvordan det så ud i 1504
Odense adelige jomfrukloster, bindingsværk. Af de to sidebygninger i bindingsværk fra midten af 1700-tallet er den ene bevaret til i dag
Intro
Rødstensbygningen på Albani Torv blev opført i 1504-08 af Odenses sidste katolske biskop, Jens Andersen Beldenak. Den blev opført som en befæstet bispegård. Efter Reformationen i 1536 var gården først i kongelig, siden i adelig besiddelse. Karen Brahe overtog huset i år 1700...
Rødstensbygningen på Albani Torv blev opført i 1504-08 af Odenses sidste katolske biskop, Jens Andersen Beldenak. Den blev opført som en befæstet bispegård. Efter Reformationen i 1536 var gården først i kongelig, siden i adelig besiddelse. Karen Brahe overtog huset i år 1700. I 1716 lod hun den gamle bispegård omdanne til bolig for adelige frøkener. Frøkenerne havde værelser på førstesalen og et stort bibliotek i stueetagen. To sidebygninger i bindingsværk er fra midten af 1700-tallet. Den ene er bevaret til i dag. Huset var jomfrukloster til 1970. I dag benyttes det af Karen Brahe Selskabet og Syddansk Universitet.
''Kollektiv for adelige''
De katolske klostre fra middelalderen blev lukket ved reformationen i 1536. Omkring år 1700 vendte klosterbegrebet imidlertid tilbage med de såkaldte ”adelige jomfruklostre”. Det var en slags kollektiver, hvor ugifte kvinder af adelen kunne bo sammen under standsmæssige og ærbare forhold. I modsætning til middelalderens klostre var der ikke meget fokus på det religiøse. Men jomfruerne skulle være rettroende – altså luthersk-evangeliske. Adelige jomfruklostre blev oprettet i Roskilde, Odense, Vemmetofte og Vallø. I Odense var der plads til otte jomfruer. De skulle både komme fra en god familie og være belæste. Deres interesse for bøger havde de gode muligheder for at forfølge med klosterets store bogsamling.