Odense Kaserne
Fodfolkskasernen, vinterkaserne, på Sdr. Boulevard
Odense Kaserne. Militær kostforplejning. Hestevogne med store madbeholdere.
Odense Kaserne. Militær kostforplejning. 2 soldater er i færd med at fylde drikkedunke.
Kasernen hvor der er opført barakker med lazaret ca. 1890.
Militærparade ved kasernen. Mange soldater opstillet på pladsen.
Intro
Hvor Hunderupskolen ligger i dag, har der været kaserne i 100 år. Men Odenses historie som garnisonsby går tilbage til enevældens tid.
I ca. 100 år var der kaserne i de bygninger, hvor Hunderupskolen nu holder til. Fodfolkskasernen stod klar i 1892, og den lukkede igen i 1998. Kasernen lå meget naturligt ved Sdr. Boulevard og derved tæt på Eksercérmarken, som var soldaternes øvelsesplads. Den lå ved den nuværende Kløvermosevej.Inden Odense Kaserne blev anlagt, var der uenigheder mellem Krigsministeriet og Odense Kommune. Kommunen ville ikke betale for endnu en kaserne. Det ville den ikke, fordi Krigsministeriet ikke kunne garantere, at Odense ville bestå som garnisonsby. Kommunens bekymring viste sig at være begrundet: Med hærloven i 1909 sparede ministeriet Rytterkasernen i Pjentedamsgade væk. Den ophørte helt med at eksistere i 1911, og størstedelen af den blev solgt til Thomas B. Thrige og anvendt som automobilfabrik.
Da militæret kom til Odense
Odenses militærhistorie går flere hundrede år tilbage. Svenskekrigene var årsag til, at kongen i 1660 besluttede, at et rytterregiment skulle have fast standplads i byen. Regimenterne bestod dengang af tvangsudskrevne bønder og af lejesoldater, der ofte var tyske ryttere.Hovedvagten fik plads i en gård i Overgade, og soldaterne blev indkvarteret privat hos borgerne. Den ordning var en plage for byens borgere. Og de blev ikke helt fri for den, før rytterkasernen i karreen ved Pjentedamsgade-Ryttergade-Ridehusgade-Østergade blev anlagt i 1874-78. Det var dyrt at have soldaterne indkvarteret, og der fulgte også en masse uro med i kølvandet på dem; de var tit indblandet i drab, vold og slagsmål. Desuden trak de et stort omfang af prostitution med sig. Efterhånden ændrede odenseanerne dog deres holdning til soldaterne.
I 1801-14 blev Danmark indblandet i krigen mellem stormagterne England og Frankrig. Dette endte blandt andet med tabet af den danske flåde, Københavns bombardement og tabet af Norge. Men krigen bragte også nationalfølelese og en hidtil ukendt fædrelandskærlighed med sig. Også borgerne i Odense lod sig gribe af stemningen.Med stavnsbåndets ophævelse i 1788 var der blevet indført værnepligt. Først for landbefolkningen og senere også for bybefolkningen. Det betød, at de forhadte lejesoldater efterhånden forsvandt. Desuden havde man fået en del andre muligheder for at indkvartere soldaterne i byen. Blandt andet havde man allerede i 1720 ombygget den gamle provstegård ved Vor Frue Kirke. Provstegården blev den første kaserne i Odense, og byen blev en rigtig garnisonsby med fast standplads til soldater. I 1840 blev der desuden bygget en mindre kaserne i det nuværende Vindegadekvarter. Kasernen var betalt af ejeren på Kragsbjerggård, men den blev dog kun brugt ganske kort.
Kasernen under de to verdenskrige
Under 1. Verdenskrig forholdt Danmark sig neutralt. Landet havde pligt til at give krigsførende staters soldater internat, hvis de f.eks. havarerede eller nødlandede på dansk jord. De tyske soldater blev interneret på Odense Kaserne på Sdr. Boulevard.20 år senere kom der igen tyske soldater på Odense Kaserne, men denne gang var de en besættelsesmagt. En del af Odense-garnisonen var flyttet til Sønderjylland. Her blev de indblandet i kampene den 9. april 1940. Seks af de 13 soldater, som faldt ved grænsen den dag, kom fra Odense-garnisonens 4. bataljon.De seks faldne kammerater blev mindet på kasernen den 14. april 1940, inden tyskerne overtog den fire dage senere. Odense-garnisonen blev herefter skåret voldsomt ned. Men som et resultat af det politiske samarbejde mellem Danmark og Tyskland bestod militæret og værnepligten indtil folkeoprøret i august 1943. Allerede i marts 1943 blev kaserneområdet ramt af en af de første større sabotager i Odense: Gymnastiksalen brændte ned og med den flere tyske militærkøretøjer.
Farvel til Odense Kaserne
I 1990 kom der sergentskole på Odense Kaserne. Den overlevede dog ikke længe. For i forsvarsforliget fra 1995 blev det bestemt, at skolen skulle overflyttes til sergentskolen på Sønderborg Kaserne. Det skete i juni 1998. Efter 106 år blev der lukket og slukket for Odense Kaserne og for Odenses 300 år som garnisonsby. I årene 2000-2002 forlod Hunderupskolen lidt efter lidt sine daværende bygninger på Hannerupgårdsvej og rykkede ind i nogle af de tidligere kasernebygninger.