Odense Å


Forsiden af turistbrochure.


Forside af brochure fra Fyns Amt og Odense kommune.


Åens dage 16. & 17. maj 2009


2.reviderede og forøgede udgave. 1990


Odense Å, aftegnet med blåt. Kilde : Odense Å - et vandløb under stadig forandring. Fyns Amt, 1999. Copyright:KMS.


Postkort


Postkort, dateret 1935


Postkort


Postkort


Postkort


Postkort


Postkort, dateret 1905


Postkort, dateret 1910


Postkort, dateret 1910


Postkort


Postkort, dateret 1910


Postkort


Den oprindelige version af "Sejle op ad Åen", fremført første gang i 1895. Kilde: Brandt, Vibeke: Sejle op ad åen. Odin, 1990


Anden udgave af "Sejle op ad Åen" fra 1896. Kilde: Brandt, Vibeke: Sejle op ad åen. Odin, 1990


Skillingsvise, skrevet af Julius Strandberg, formentlig i 1896 eller 1897. Kilde: Brandt, Vibeke: Sejle op ad åen. Odin, 1990

Intro

Odense Å er Fyns største vandløb med en bredde på normalt 30-50 meter. Den har sit udspring i Arreskov Sø og løber ud i Odense Fjord, i alt ca. 54 km. Undervejs støder en række mindre vandløb til åen, bl.a. Sallinge Å og Lindved Å. Kilde: Odense Å - et vandløb under stadig forandring

Odense Å har i århundreder været en vigtig kraftkilde og den har da også i tidens løb trukket adskillige vandmøller.
Udnyttelsen af åens vandkraft til møllerier går helt tilbage til vikingetiden. I et kongebrev fra 1175 omtales en vandmølle i Odense, men præcist hvor i byen den lå, er usikkert.
Senere blev en række fabrikker og møller opført langs åen. Her skal blot nævnes nogle af de vigtigste:

Dalum Papirfabrik: Blev anlagt i 1874. I dag er fabrikken en af Europas førende producenter af papir baseret på genbrugsfibre. Man producerer nu omkring 150.000 tons papir om året.

Brobyværk Våbenfabrik: Grundlagt i 1648 af rigsmarsk Anders Bille. Fabrikken fik dog en kort levetid, da den blev nedbrændt af den svenske hær i 1657.

Ejby Mølle: Kendt fra 1242.

Munke Mølle: Blev formentlig grundlagt ved Odense Å så tidligt som 1135 af engelske benediktinermunke, indkaldt af kong Erik Ejegod til at passe Skt. Knuds helgengrav i Odense Domkirke.

Dalum Mølle: Omtales for første gang i 1521, hvor den tilhørte Dalum Kloster. Den blev fra 1802 anvendt til klædefremstilling og fra 1873 som papirmølle i forbindelse med Dalum Papirfabrik.

Arreskov Vandmølle: Datering er usikker, men der har muligvis været en mølle før år 1600. Den oprindelige kornmølle blev i starten af 1900-tallet ombygget til drift med vandturbine.


Kilder: Odense Å - et vandløb under stadig forandring. Fyns Amt, 1999.

Andersen, Hans Chr. H. : Brobyværk Våbenfabrik. Udgravningsberetning. Møntergården, 1993.

Historie-Sydfyn


”Havørred Fyn-projektet” og ”Odense Å – år 2000 planen”har genskabt Odense Å som et fiskevand i europæisk topklasse. Der er foretaget vandløbsrestaureringer, som på forskellig vis har genskabt vandløbet. Fiske- og faunapassage er skabt ved næsten alle Odense Å’s opstemninger og åen er flere steder ført tilbage til sit snoede forløb, hvilket også har gavnet fuglelivet.

For odenseanerne har åen altid været et rekreativt område. I 1882 sejlede de første dampbåde skovgæster fra Odense til de små traktørsteder, men da sporvognene i 1911 kom til Odense udkonkurrerede de dampbådene, og sejladsen ophørte. I 1932 blev den genoptaget, og også i dag er Å-farten en væsentlig brik i byens liv med adgang til robåde, vandcykler og de større turbåde.

Allerede i 1865 fremsattes forslag om en sti langs Odense Å fra Frederiksbroen til Fruens Bøge, men ikke hele Å-stien er så gammel. Stien langs Odense Å er mange kilometer og danner sammen med de to parkområder ved åen – Munkemose og Eventyrhaven, rammen for mange odenseaneres rekreative liv – her cykles, løbes, spadseres på alle tider af året.


”Sejle op ad åen”

Sangen blev fremført ved sommerrevyen ”Fra Flakhaven til Fruens Bøge” i 1895 på det nyopførte Odense Sommertheater, der lå ved åen. Sangens tekst var forfattet af Laurits Steffen Pedersen, og sangen hed ”Langs Aaen”. Teatrets dirigent, Emilius Wilhelmi havde skrevet melodien.

I 1896 var der på Odense Sommertheater en dilletantforestilling til fordel for Odense Værnehjem, og her opførtes en duet med titlen ”Sejle op ad Aaen”, hvor første vers var identisk med 1895-sangen, men 2. og 3. vers var ganske anderledes. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der skrev 1895-teksten om, men komponisten er man sikker på. Det er stadig Emilius Wilhelmi.

Sangen findes i en tredje version – en skillingsvise med titlen ”Vi sejled op ad Aaen eller en tur til Fruens Bøge”, som formentlig er fra 1896. Komponisten er ukendt.

(Teksterne til de tre versioner af den berømte sang er gengivet i billedmaterialet under fanebladet "Intro")


Forfatteren Sophie Breum (1870-1935), der var født i Odense, skrev i 1896 ”Opdagelsesrejsen paa Odense Aa : Børnefortælling”

Mere kendt er H.C. Andersens forfatterskab. H.C. Andersen voksede op ganske tæt på Odense Å, og han færdes i sin barndom meget ved åen. Åen har også sat sine spor i hans digtning. Barndomshjemmet lå tæt på åbredden. Eventyret ”Hun duede ikke” handler om en vaskekone, og H. C. Andersens mor var vaskekone ved Odense Å.

Baggrunden for eventyret”Klokkedybet”er sagnet om Skt. Albani Kirkes klokke, der svang sig ud i Klokkedybet – det dybeste sted i åen. Som H. C. Andersen skriver : ”Saa siges det ogsaa, at naar Nogen i Odense skal døe, klemter den under Vandet, og er da Lyden at høre, som af en Landsbyklokke langt borte”.

Romanen”O. T.”, der betyder Odense Tugthus, omtaler den underjordisk gang, som sagnet fortæller gik dybt ind under åen fra Skt. Albani Kirke, hvor Kong Knud var blevet myrdet, til Nonnebakken.

6. december 1869 blev H.C. Andersen udnævnt til æresborger i Odense og fra festmiddagen på rådhuset stammer følgende vers, hvori også Odense Å optræder:

”Her gik han ved Byens Aa,
Havfrue, Aamand der han saae,
Og ved Aaens grønne Bred
Hyldemo’er han talte med;
Naar det føg ved Juletid,
Saa han Sneens Dronning hvid,
Og hvad selv han deiligt tænkte,
Han os Allesammen skjænkte”.