ODDERSKJÆR VANDMØLLETOMT
Intro
Fra ca. 1820 til 1926 lå der en vandmølle her. Den lå i begyndelsen centralt ud til vejen. Da jernbanen kom til Borris i 1881, lå møllen perifert i forhold til det nye centrum, der blev dannet omkring stationen.
Det var en stampemølle, der stampede vadmel for egnens folk. Tøjet blev lagt i et kar med varmt vand, og herfra kom det ned i nogle trug, hvor store køller, der blev drevet op og ned af vandhjulet, stampede tøjet.
På møllen er der også blevet malet korn, og der har ligeledes været høkerhandel, muligvis først efter 1847.
Det var Jens Chr. Jensen, også kaldt “Jens Odderskjær”, der byggede en vandmølle ved gården. Jens Chr. Jensen var en dygtig landmand, der også interesserede sig meget for engvanding. I 1833 fik han Landhusholdningsselskabets sølvbæger for eng-vanding.
Møllen blev nedlagt i 1926, og i dag er mølledammen udtørret.
Nordvest for mølletomten findes rester af Jens Odders-kjærs engvandingsanlæg fra omkring 1830erne.
Langs den endnu bevarede del af mølledæmningen kan der iagttages rester af stampemøllens fundament.
Af selve møllegården er der ikke noget tilbage. I dag er der opført en ny gård ca. 40 meter nordligere på et højereliggende terræn.
Von ungefähr 1820 - 1926 gab es hier eine Wassermühle. Sie lag anfangs zentral zur Strasse. Da aber im Jahre 1881 die Eisenbahn nach Borris kam, lag die Mühle nunmehr am Rande vom Borris Zentrum, ad der Stadtkern um den Bahnhof gebaut wurde. Die Mühle war eine Stampfmühle, die “Vadmel” (grosse Loden aus Reiswolle) für die Leute der Umgebung stampfte. Die Kleider wurden in ein Fass mit warmem Wasser gelegt und kamen danach in grosse Tröge, wo grosse wasserradgetriebene Keulen die Kleider stampften.
Die Mühle hat auch Korn gemahlen und einen Kleinwarenhandel betrieben. Die Mühle wurde im Jahre 1926 stillgelegt. Heute ist der Mühlteich ausgetrocknet. Entlang des noch erhaltenen Teil des Mühlendammes sehen sie Reste des Mühlenfundaments.
Auf einem höher liegendem Gelände, vierzig Meter nördlich, wurde ein neuer Hof errichtet.
From approx. 1820-1926 there was a water mill here. It was situated close to an important road but due to the railroad coming from Borris in 1881 it became remote as the station became central for the town. It was a stamp-mill which stamped frieze for people near by. The frieze were put into a vat with hot water and after this into some big troughs where big cudgels stamped the clothes. The mill was also used for grinding corn and approx. 1847 there was a provision dealer at the place. The mill closed down in 1926 and today the mill-pond has dried up. You can still see remains of the stamp mills foundation along the preserved part of the mill-dam. There is noting left of the mill-farm. Today a new farm has been built approx. 40 meters further to the north.
''Publiceret''