Nørremølle Pumpestation
Pumpestation ved Nørremølle i Tøndermarsken. Foto: Henrik J. Møller
Etablering af pumpestation i forbindelse med afvandingen af Tøndermarsken, 1929.
Intro
Pumpestationen ved Nørremølle er en af fire pumpestationer fra 1929, der afvander Tøndermarsken.
Der er i Nørremølle pumpestation anbragt to selvstændige pumper hver forsynet med en 100 hk motor, som kan udpumpe 3.000 liter per sekund, og de afvander et område på 3.000 ha. På indløbssiden er der anbragt riste til opsamling af grøde og andet tilstoppende materiale, og på udløbssiden er der selvlukkede hængeklapper. Pumpestationen ved Nørremølle udpumper vandet fra Højerkog, Rudbølkog og Gl. Frederikskog, men kan også afvande dele af Møgeltønderkog.
De andre tre pumpestationer er Snurom pumpestation, Højer pumpestation og Lægan pumpestation. Pumperne i de fire pumpestationer afvander ialt et område på 12.000 ha og har en samlet kapacitet på ca. 30 kubikmeter vand pr. sekund.
Kulturarvsstyrelsen - Landsbyen Nørremølle og Gammel Frederikskog
Alle fire pumpestationer bærer præg af Bedre Byggeskik-stilen: de er opført i blank mur med røde teglsten, med velproportionerede vinduespartier og tag belagt med rødt tegl.
Bygningerne er markante i det flade marsklandskab, og deres betydning afspejles i den omhu, der er lagt i den arkitektoniske og håndværksmæssige bearbejdning.
Pumpestationerne er alle tegnet af den daværende godsinspektør på Schackenborg Slot, H. C. Davidsen (1876-1962), der også var en dygtig fotograf og arkitekt.
Afvandingen af Tøndermarsken i perioden 1926-1930 er et af Danmarkshistoriens største ingeniørprojekter, hvor ikke mindre end 12.000 hektar marsk skulle afvandes. Projektet blev iværksat for at opnå en større udnyttelse af marskens jordarealer, der indtil da hvert år blev oversvømmet af især vand fra Vidåen, når Højer Sluse som følge af vinterstorme i lange perioder var lukket.
I forbindelse med afvandingen blev der etableret diger langs Vidåen, der gravedes mere end 300 km be- og afvandingskanaler, og de fire pumpestationer skulle pumpe vand ind og ud af marsken.
Som følge af marskens afvanding forsvandt traditionelle næringsveje som fiskeri og høstning af rør og landbrug blev det primære erhverv.
Litteratur:
Andreas Møller: Både og bådfolk i marsken. Esbjerg, 1973.