Nørgård

Intro

På den østlige del af halvøen Salling ligger herregården Nørgaard. Stedet har rødder tilbage til første halvdel af 1400-tallet, og dens historie knytter an til svenskekrigene såvel som den berygtede Marie Grubbe. Den stilfulde omend beskedne hovedbygning blev opført i slutningen af 1800-tallet.

''Historien om Nørgård'' Nørgård har formentligt fået sit navn, da den startede ud som en ladegård lidt nord for herregården Filshauge, som ikke længere eksisterer. Nørgård nævnes første gang i 1420, hvor den var ejet af hr. Stig Munk. I 1655 kom Nørgård til Oberst Valdemar Lykke, som ydermere ejede Grinderslev kloster og Havnø. Valdemar Lykke gjorde tjeneste som oberst ved et fodfolksregiment, og da svenskerne gjorde indtog under Karl Gustav-krigene (1657-1660) kæmpede og faldt han i begyndelsen af den første krig. Efter Valdemar Lykke gik Nørgård til hans enke og efter hende blev den købt af Erik Grubbe til Tjele og givet til hans elskerinde Anne Jensdatter. Erik Grubbe var fader til den berygtede Marie Grubbe, som gennem en lang række skandaler og utroskab gik fra at være gift med en kongesøn til at slutte sine dage som færgekone på Sjælland. I løbet af 1700-tallet gik Nørgård på auktion ikke mindre end to gange. Herregårdens senere ejere fik gården på fode igen og lagde en del fæstegårde til besiddelserne. Efter landboreformerne i slutningen af 1700-tallet begyndte et frasalg af fæstegårdene, mens herregården dog forblev i samme families eje. Herregården blev købt af Bikuben på tvangsauktion i 1904 og herefter solgt til et konsortium, som udstykkede halvdelen af den resterende jord. ''Markante ejere'' 1420: Stig Munk 1655-1657: Valdemar Lykke 1657-1684: Sophie Reedtz, gift Lykke 1783-1803: Mads Iversen Qvistgaard Læs mere om Nørgård på [http://danskeherregaarde.dk/nutid/noergaard-midtjylland danskeherregaarde.dk]

''Hovedbygning'' Hovedbygningen på Nørgård blev opført i 1860 under ejerskab af Peter Michael Stilling eller Ad. Hein. Den er rejst én etage af røde mursten og består af en hovedfløj med to korte sidefløje. Sidefløje står med sadeltag af rødt tegl, mens hovedfløjens tag er afvalmet og ligeledes er lagt med rødt tegl. Midt for hovedfløjen er en gennemgående gavlkvist, hvor hovedindgangen findes. ''Omgivelser'' Til Nørgård ligger en række avlsbygninger, hvoraf en del er opført i 1920’erne. Herregården har ligeledes en have som omgives af gamle træer og en mindre lund. Et par hundrede meter sydøst for herregården findes en mindre bugt som leder ud i Hvalpsund og Skive Fjord. ''Bygninger og gods'' Omkring 1800: Fæstegårdene solgt fra Ca. 1860: Hovedbygning opført 1920’erne: Avlsbygninger opført

''Fakta'' Adresse: Nørgårds Allé 2, 7870 Roslev Kommune: Skive Tidligere: Viborg amt, Nørre herred, Grinderslev sogn Ejer: Thomas Hansen? (2017) Funktion: - (2017) Størrelse: - (2017) Offentlig adgang: Ingen oplysninger Fredning: Hovedbygningerne er ikke fredet (2017)

''English'' On the eastern part of the peninsula Salling we find the modest manor house Nørgård. It dates back to the first half of the 15th century and the owners' history is linked to the wars with Sweden in the 17th century, as well as the infamous Lady Marie Grubbe. The stylish albeit modest main building was built late in the 19th century.

''Publiceret''