Nysø
Tegning af Nysø. Trykt efter Ferdinand Richardts forlæg
Intro
Storkøbmand Jens Lauridsen opførte i 1671-73 en hovedgård i et sumpet område ved Nysø. Gården kom til at udgøre en fornem helhed med hovedbygning, avlsgård og have symmetrisk omkring en gennemgående akse. Hovedbygningen er opført i røde teglsten og sandsten...
Storkøbmand Jens Lauridsen opførte i 1671-73 en hovedgård i et sumpet område ved Nysø. Gården kom til at udgøre en fornem helhed med hovedbygning, avlsgård og have symmetrisk omkring en gennemgående akse. Hovedbygningen er opført i røde teglsten og sandsten. Den er omgivet af voldgrav på tre sider. Midtpartiet i hovedbygningen springer lidt frem fra resten af murværket med flade søjler, som bærer en trekantsgavl. Det er en detalje, som er inspireret af den italienske arkitekt Andrea Palladios byggerier. Nysø er et storslået anlæg, som var med til at markere overgangen fra renæssancens byggestil til barok.
''Her kom guldalderens største navne''
Herregården Nysø ved Præstø er særlig kendt som samlingspunkt for en eksklusiv kreds af digtere, kunstnere og videnskabsmænd i guldaldertiden. Her kom både H.C. Andersen, Bertel Thorvaldsen, Adam Oehlenschläger og B.S. Ingemann. I sommeren 1839 opførte den daværende ejer, Hendrik Stampe, en sekskantet værkstedsbygning i haven. Bygningen var indrettet med atelier. Den blev et fast holdepunkt for den aldrende billedhugger Bertel Thorvaldsen, efter han vendte hjem fra 40 års ophold i Rom. Det var imidlertid særligt Hendriks hustru, Christine Stampe, der tog sig af Thorvaldsen. Hun passede ham, lavede hans yndlingsret, suppe med parmesan, og sørgede for underholdning som oplæsning og lotterispil. I 1927 blev dele af hovedbygningen, selve værkstedet og det tilknyttede haveanlæg indrettet som museum for Bertel Thorvaldsen.