Nylandsmosen

Nylandsmosen, mølle. Pumpemøllen fra 1870erne er ombygget til sommerhus med vidunderlig udsigt

Målebordsblad. Kortet viser Nylandsmosen mens arealet henlå som eng og mose gennemskåret af talrige grøfter

Intro

Æren for Danmarks tidligste inddæmningsprojekt, Nylandsmosen, tilfalder godsejer Knud Thott. Efter den Skånske Krig (1675-79), hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge til svenskerne, var der ikke længere behageligt i Skåne, hvis man var dansk godsejer. Det fik den rige Knud Thott at mærke så eftertrykkeligt, at han måtte flygte. Han slog sig ned i 1682 som godsejer på Gavnø ved Næstved. Thott havde rejst i Europa, og i Holland havde han studeret landvinding ved at bygge dæmninger. I 1690 søgte han om kongelig bevilling til at inddæmme 140 hektar jord i Dybsø Fjord. Det blev til Nylandsmosen. ''Nylandsmosen bliver stadig dyrket'' Mere end 400 år efter inddæmningen dyrkes jorden stadig i Nylandsmosen. Gavnø-godsejeren Otto Reedtz-Thott høster rask væk 45 fold hvede på den gamle fjordbund, men det kræver en konstant indsats at fastholde transformationen fra fjordbund og inddæmmet sø over mose til eng og agerjord. I 1690 byggede Knud Thott et par hollandske vindmøller til at pumpe vandet ud. De er for længst væk. Den enlige mølle, der i dag står uvirksom på dæmningen, uden hat og vinger, blev bygget omkring 1870. Både i 1700-tallet og derefter i 1862, 1872, 1913, 1921, 1929 - og sidst i 1952 - har der været større anlægsarbejder. Også fremtidens klimaændringer vil kræve en højere dæmning, når vandet stiger i Dybsø Fjord.