Nydam Mose


Nydam . Arkæologisk udgravning i Nydam


udgravning i Nydam. Arkæologisk udgravning i Nydam Mose

Intro

I jernalderen lå en stor sø ved det, der i dag er Nydam Mose. Her ofrede man i år 200-500 e.Kr. våben, våbenudstyr, personligt udstyr og både. Nydam Mose ligger få kilometer nord for Sønderborg i Sønderjylland...

I jernalderen lå en stor sø ved det, der i dag er Nydam Mose. Her ofrede man i år 200-500 e.Kr. våben, våbenudstyr, personligt udstyr og både. Nydam Mose ligger få kilometer nord for Sønderborg i Sønderjylland. Nydam blev udgravet af Conrad Engelhardt i midten af 1800-tallet, og udgravninger er lavet løbende siden. I slutningen af offerperioden var søen en tilgroet mose, hvor man ofrede ved at stikke våbnene direkte i den fugtige jord. Nydambåden og en del våbenudstyr fra mosen kan i dag ses på Schloss Gottorf i Slesvig. Resten af fundet er udstillet på Nationalmuseet i København. ''Båd som krigsbytte '' Nydam Moses mest berømte fund er den tre tons tunge og mere end 20 meter lange egetræsbåd, Nydambåden. Desuden har mosen gemt to både mere og en stor mængde skibsudstyr som ror, ankerstokke og åretolde. Skibene er vikingeskibenes forløbere, bygget til at ro og har ikke haft sejl. Nydambåden står i dag i Tyskland. Netop mens Conrad Engelhardt gravede i Nydam Mose i 1864 brød krigen mellem Preussen/Østrig og Danmark nemlig ud, og Danmark tabte. Nydambåden blev faktisk krigsbytte hele tre gange. Efter slaget i jernalderen, hvor man ofrede den i Nydam Mose, efter krigen i 1864 og efter anden verdenskrig.