Nyborg fæstning
Nyborg Fæstning med vandtårnet fra 1899 i baggrunden.
Landporten, tegning anno 1830.
Intro
I kraft af sin beliggenhed ved den vigtige overfart til Sjælland måtte Nyborg befæstes. Der skete store arbejder på fæstningen i både 15- og 1600-tallet.
Den højmiddelalderlige by var befæstet med lave volde og voldgrave, men efter senmiddelalderens urolige år sket der ikke så lidt.
I senmiddelalderen og den tidlige renæssance
Urolighederne kulminerede med Grevens Fejde 1534-36, ombyggede Chr. III omkring 1550 både slottet og fæstningen. Han lod også foretage store ombygninger på en del af landets andre vigtige fæstninger, men Nyborg er den eneste by i det nuværende Danmark, som blev inddraget i befæstningen. Han lod de gamle grave opfylde, og han anlagde nye høje og brede volde med flankerende runde jordværker, rondeller. Fæstningen blev forstærket med en foranliggende vandfyldt grav. Ved denne anlæggelse blev en ny bydel mod øst, Nyenstad, inddraget i den befæstede by, om end den først blev bebygget væsentlig senere.
I renæssancen
Efter Torstenssonsfejden 1643-45 gennemførtes en forstærkning af fæstningen, og den udvikledes yderligere under Fr. III. Ved Slipshavn opførtes 1655-57 en skanse til sikring af forbindelsen mellem Fyn og Sjælland.
Under Svenskekrigene besatte svenskerne Nyborg, såvel slot som by, og påbegyndte en renovering af fæstningen, bl.a. med bastioner vest for slottet. I 1658 opførte de på den smalle tange mellem Storebælt og Svanedammen Stjerneskansen, som skulle sikre den svenske lejr på Østerøen, der lå som en landtange ud mod Storebælt. Freden, der blev indgået i Roskilde, fik ingen betydning for Nyborg, idet svenskerne ikke nåede at rømme byen, før de igen brød freden. Krigen endte med et slag ved Nyborg den 14. november 1659.
Den fæstning, danskerne overtog efter slaget ved Nyborg, var betydeligt stærkere end tidligere, men man indså, at skulle byen kunne forsvares, krævedes en anderledes moderne befæstning. Der gennemførtes altså endnu en renovering af fæstningen, hvorved den blev gjort stærkere og mere tidssvarende. Forværkerne blev udvidet, og på hjørnerne af fæstningen blev opført store kantede jordværker, bastioner, hvorfra man med kanoner kunne skyde såvel ud mod en ankommende fjende som langs voldene.
Eneste adgang til byen blev den nye byport, Landporten. Ved denne ombygning opførtes ved en af bastionerne en dæmning, en såkaldt kam, over voldgraven, hvis funktion var at regulere vandstanden i voldgraven. Midt på kammen, der var forsynet med et saddeltag, opførtes Den hvide Jomfru, et tårn, som skulle forhindre passage over kammen. Sådanne tårne fandtes ved flere af rigets befæstninger, men Den hvide Jomfru er det eneste bevarede.
Siden enevældens tid: vedligeholdelse, nedlægning, fredning og restaurering
Fæstningen blev løbende holdt ved lige, bl.a. skete der større arbejder i begyndelsen af 1700-årene, hvor også Slipshavn Skanse udbyggedes. Den fik sin nuværende form 1801-08, hvor den sammen med den nyopførte Kalkovnsskanse ved Holckenhavn skulle forsvare indløbet til fjorden. Der skete ikke væsentlige ændringer af fæstningen, indtil den blev nedlagt 1869 og nogle år efter overtaget af Nyborg Kommune. Dele af fæstningsarealet blev nedbrudt, bl.a. bebyggede man voldområdet langs vandet. Voldgaderne opretholdtes imidlertid, ligesom voldgravene blev bevaret på en længere strækning. Vagtbygningen ved Strandporten fortsatte som hovedvagt for garnisonen, lige indtil den blev forflyttet fra Nyborg i 1913. Fæstningsterrænet blev fredet allerede i 1918.
Nogle af de sløjfede dele af fæstningen er genskabt af Fæstningsfonden, hvis formål er via fondsmidler at få genskabt fæstningen ved dens nedlæggelse i 1869. Fæstningsområdet er offentligt tilgængeligt, hvorimod der ikke er adgang til Slipshavnskansen. Stjerneskansen kan beses fra Østerøvej.