Notmark Kirke


Notmark Kirke

Intro

Vor Frue Kirke i Notmark på Als er opført omkring år 1200 og indviet til Jomfru Maria. Det 13 meter høje tårn har muligvis fungeret som fæstning. Kirken rummer kalkmalerier, en romansk granitdøbefont og to kirkeskibe, heriblandt skoleskibet Danmark.

Vor Frue Kirke i Notmark Sogn på Als, også kaldet Notmark Kirke, er bygget omkring år 1200 og, som navnet antyder, indviet til Vor Frue. Der findes stadig svagt synlige indvielseskors på skibets sydmur og korets nordmur. Det 13 meter høje tårn er formentlig opført som fæstning og muligvis senere anvendt som kornmagasin. Kirken har bjælkeloft, og i midten af 1400-tallet blev koret forsynet med hvælv. Kalkmalerierne i korets vestfag blev opmalet i 1907. I sideskibet hænger den tidligere altertavle, et maleri af Jesus under bøn i Getsemane. Den nuværende altertavle viser Guds Moder ved himmelkroningen af Guds Søn og Gud Fader. I søjlerne omkring billedet er indskåret fire 18 centimeter høje, kronede helgenfigurer: Margrethe, Dorothea, Katharina og Barbara. I altertavlens fløje, som tidligere kunne lukkes, findes de 12 apostle. Døbefonten, som er samtidig med eller ældre end kirken, er en romansk granitfont med ranker på kummen og hjørnehoveder på den firkantede fod. Kirken har to kirkeskibe. Skoleskibet '''Danmark''' er fremstillet af Chr. Jordt fra Sønderborg. Det andet, '''Anna''', byggede styrmand Hans Jørgen Kornbeck i frivagterne, mens han i årene 1844-1855 sejlede på Kina. Kilde: Familie Journalen nr. 28, 2012, Kirkeliste, Kirke nr. 1790

''Publiceret''