Norsminde Fjord


kort over fjorden.


fra Norslund.


Norslund .

Intro

Ved Norsminde Fjord syd for Århus ligger en køkkenmødding. Det er en lille en af slagsen, der blev udgravet mellem 1972 og 1989. Dyngen af skaller er op til en meter høj og bestod af to lag...

Ved Norsminde Fjord syd for Århus ligger en køkkenmødding. Det er en lille en af slagsen, der blev udgravet mellem 1972 og 1989. Dyngen af skaller er op til en meter høj og bestod af to lag. Det nederste lag var domineret af østersskaller og er fra slutningen af ertebøllekulturen i ældre stenalder. Det øverste lag er præget af hjertemuslinger og er fra tragtbærerkulturen i starten af yngre stenalder. Bopladsen lagde jord til et vigtigt skifte i kultur og erhverv omkring 3900 f.Kr. Her gik indbyggerne fra at være jægere og fiskere til at blive bønder omkring 3900 f.Kr. ''Helt ny viden om de første bønder'' Norsminde-køkkenmøddingen er det første sted i nyere tid, hvor der er udgravet en skaldynge med lag, der viser overgangen mellem ældre og yngre stenalder. Da bosættelsen er fra netop denne overgangsfase, giver den enestående mulighed for at undersøge ændringerne i kultur og natur omkring 4000 f.Kr. Stedet har ligget urørt siden oldtiden. Derfor har udgravningen givet ny og detaljeret viden om dengang, den første bondekultur opstod i Danmark. For eksempel har man fundet ud af, at kystbefolkningen faktisk har boet fast ét sted, og at fangsterhvervet fortsat var vigtigt ind i begyndelsen af yngre stenalder. Den ældste bondekultur var altså karakteriseret af en befolkning, der både var fiskere og bønder.