Nordre kirkegård


Assistenskirkegården, nu Nordre Kirkegård. Forslag til kirkegårdens inddeling ved landmåler C. Slebsagger 1835.© Kort i kirkegårdskontoret.


Mindesmærket, der blev indviet i 1866, består af en stor granitobelisk. ©Horsens Museum

Intro

Kirkegården blev anlagt i 1835 som en assistenskirkegård, der skulle aflaste den gamle begravelsesplads inde i byen omkring Klosterkirken. Allerede i 1860 måtte den dog udvides, og den dækker i dag 2800 m2.

''Hovedindgangen'' Hovedindgangen blev tegnet i 1858 af arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør J. H. Nebelong. Den smukke klassicistiske portal består af en fladrundbuet køreport, der afsluttes med en lav, blytækket trekantgavl over en frise. På begge sider af portalen er der i frisens fem felter indsat små rosetter af gips. ''Kirkegårdens retningslinjer'' Tegningerne over kirkegårdens oprindelige indretning findes endnu. Desuden kendes en del af de retningslinjer, der var for beplantning, stier og gravenes placering på gravstedet. F. eks. måtte man beplante de 180 familiegravsteder, der var plads til langs hegnet og på begge sider af hovedgangen, ligesom man måtte indhegne det med gitter af træ eller jern. ''Kirkegården var opdelt i 1,2 og 3 klasses grave'' Den øvrige og største del af kirkegården var inddelt i seks rektangler. Disse gav plads til i alt 2.494 grave og var inddelt i tre klasser. De dyreste lå mod syd nærmest hovedindgangen og byen. Desuden var der afsnit til førsteklasses grave, andenklasses grave og tredjeklasses jord, der var fri jord eller fattigjord beregnet til ubemidlede, som fik jorden anvist af magistraten. At opdele rig og fattig på denne måde var anderledes end man f. eks. gjorde i Vejle, hvor de lå side om side. Den oprindelige inddeling lod sig da heller ikke opretholde i ret mange år. ''Monumenter og mindesmærker'' Går man rundt på kirkegården, vil man se flere store monumenter over byens spidser. Det største af kirkegårdens monumenter er mindesmærket for 200 faldne krigere 1848-50 og 1864. Mindesmærket, der blev indviet i 1866, består af en stor granitobelisk. På kirkegården findes generalløjtnant Jacob von Flints gravsted med en 235 cm høje stele. Von Flindt var ham, der gav navn til Generalgården i Smedegade. '' ''