Nordre Kirkegård
Et af de ældste billeder af Nordre Kirkegård. På billedet ses den oprindelige indgang med smedejernslåger og monumentale murpiller ind til Nordre Kirkegård fra østsiden.
Udsigt over Nordre Kirkegård fra taget på kapellet. På billedet ses tydeligt, at kirkegården blev anlagt med gravpladserne liggende side om side i lange rækker med gravstenene stående ryg mod ryg. Det gav et mere ensartet og harmonisk udtryk.
Intro
Nordre Kirkegård ligger på et af de højeste punkter i byen, og har siden indvielsen i 1919 fungeret som begravelsesplads for Randers by og Dronningborg landsogn. Kirkegården er anlagt efter demokratiske principper, hvor ideen var, at alle skulle være lige i døden.
I løbet af 1900-tallet voksede byens befolkningsantal fra omkring 16.000 til 30.000 på kort tid. Det øgede antal mennesker i byen satte selvfølgelig også et øget pres på kirkegårdene. Østre Kirkegård var åbnet i 1811 og havde allerede været igennem flere udvidelser. Kirkegården blev drevet af menighedsrådene for Sct. Mortens Kirke og Sct. Peders Kirke, da denne åbnede i 1902. I 1917 indså man, at der måtte gøres noget ved pladsproblemerne på byens kirkegård, og menighedsrådene erhvervede derfor et jordareal på ca. 5,5 ha nord for byen ved den gamle eksercerplads mellem Nørrebrogade og Hadsundvej. Her skulle den nye kirkegård anlægges.
Anlæggelsen startede i 1917 og kom til at vare et par år. Menighedsrådene havde hyret Erik Erstad-Jørgensen til arbejdet. Han var en af de førende indenfor området - og i øvrigt den første i landet til at kalde sig havearkitekt. Han var i øvrigt ikke ukendt i Randers, da det var ham, som udformede tegningerne til både Doktorparken og Vestparken her i byen. Erstad-Jørgensen anså haveanlæg som arkitekturform, og han ønskede at skabe rum og smukke anlæg i de større parker. På Nordre Kirkegård kom det til udtryk med større eller mindre arealer adskilt med grøn beplantning, således at man fik oplevelsen af flere afdelinger rundt på kirkegården. Prydbeplantning var central for at forskønne kirkegården. Han forsynede også ”hovedvejen” ind til kapellet med en lang allé af pyramideelm. Mod vest og øst findes stadig de to oprindelige indgange med smedejernslåger og monumentale murpiller. Et krav til udformningen af den nye kirkegård var, at den skulle anlægges med brede sidegange og lange alléer. Det skulle sikre, at begravelsesfølget kunne komme forbi uden at træde på eksisterende grave, hvilket havde været et stort problem på ældre kirkegårde, f.eks. Østre Kirkegård.
Nordre Kirkegård blev anlagt i en periode, hvor hele samfundet var ved at gennemløbe en demokratiseringsproces. For landets kirkegårde betød det, at man ønskede at afskaffe det sociale hierarki på kirkegårdene, hvor samfundets top tidligere havde kunnet købe sig til prestigefyldte gravmonumenter. I 1922 blev den danske kirkelov reguleret og for første gang kom der bestemmelser om, hvordan landets kirkegårde skulle indrettes. Kirkegårdens ”fattighjørne”, som tidligere var jordfæsteplads for ubesiddende, såsom tjenestepiger og -karle, jordløse daglejere eller småhåndværkere, blev afskaffet ved lov. Det skulle nu være muligt for alle at få et indhegnet gravsted. Det skabte en del debat, og løsningen blev oprettelsen af linjegravpladser, som vi i dag kender det fra de fleste kirkegårde med de små hække omkring gravstederne. Selvom afskaffelsen af fattigjorden på kirkegårdene i Randers først blev formelt afskaffet i 1930, var Nordre Kirkegård allerede fra starten anlagt ud fra de demokratiske tanker med linjegravpladser, der obligatorisk blev tilplantet og forsynet med en poleret granitplade med navn og årstal.
Indvielsen af Nordre Kirkegård blev afholdt den 27. oktober 1919, hvor pastor Engberg afholdt den første begravelse på stedet. På kirkegården blev opført et kapel, som er tegnet af arkitekt Jensen-Wærum. Han er en af byens kendte arkitekter og har blandt andet tegnet den gamle Tekniske Skole, Sct. Joseph Hospital, det gamle Højskolehotel, Dragonkasernen og Søren Møllersgades Skole. Indvendigt var kapellet dekoreret med forskellige billeder, som var udført af kunstmaler Rudolf Petersen. I 1962 blev kapellet udvidet med et venteværelse til folk, som var ankommet for tidligt til en bisættelseshøjtidelighed. Både i starten af 1980’erne og i 1992 gennemgik kapellet en renovering. I 1985 blev de fire nuværende vægtæpper, som er lavet af væveren Jette Nevers, hængt op.
Uforudsete problemer
Kirkegården havde i begyndelsen store problemer med at få beplantningen til at vokse. Dels på grund af dens udsatte beliggenhed med blæsten på et af byens højeste punkter og dels på grund af den meget lerholdige jord, som gjorde jorden sur og kold. Det er også denne jord, som har været årsagen til de væsentlige problemer kirkegården har haft med, at ligene ikke nedbrydes, som det er meningen. Der blev udført væsentlige investeringer i dræningsanlæg, førend kirkegården stod med en decideret beplantning i de planlagte haveanlæg.
I 1932 havde menighedsrådene bragt en sag i byrådet angående problemerne med folk der hang i træerne inde på kirkegården, når der var arrangeret hestevæddeløb på eksercerpladsen. Menighedsrådet ønskede hjælp fra kommunen til at holde ordensreglerne om opretholdelsen af gravfreden på kirkegården. De fik afslag, da kirkegårdene administrativt hørte under menighedsrådene. Om dette var den egentlige grund til processen med at gøre kirkegårdene kommunale er nok tvivlsomt, men ikke desto mindre indledte menighedsrådene forhandlinger med Randers Kommune om overtagelse af driften. Den 1. november 1934 overtog kommunen herefter Nordre og Østre Kirkegård, som siden har været drevet som kommunale institutioner.
I slutningen af 1940’erne kneb det igen med pladsen på kirkegården. Da man påbegyndte anlæggelsen af kirkegården i 1917 havde man allerede reserveret et stykke jord nord for Nordre Kirkegård, og i 1951 tog man det i brug. Pastor Bjørnbak indviede den nye del. Der er siden 1950’erne gradvist kommet flere og flere urnebegravelser fremfor kistebegravelser, så kirkegården har ikke haft de samme pladsproblemer siden udvidelsen, selvom befolkningen er vokset. Nordre Kirkegård har forsøgt at udvikle sig og følge med tiden og de nyeste trends indenfor begravelsesskikke. Således indviede kirkegården den 9. november 1996 en afdeling med skovkirkegård. Her kan folk blive begravet under egetræerne, som blev plantet på stedet i 1983. Ordensregler skal sikre, at skovkirkegården bibeholder dets naturpræg. Derfor må der f. eks. ikke opstilles slebne marmorsten i dette afsnit. Mange kender sikkert også kirkegårdens tradition med at stille levende lys frem på kirkegården juleaften. Private havde i lang tid stillet levende lys på deres afdødes gravsted og inspireret af dette, indførte man i 1992 lystraditionen til jul på Nordre Kirkegård.
Krematoriet
Tidligere var folk fra Randers blevet kremeret i Aalborg, men i 1954 blev kirkegårdskapellet på Nordre Kirkegård forsynet med et krematorium. Ligbrændingsforeningens Randersafdeling havde været en aktiv medspiller til at få bygget et krematorie i byen. Kommunen var bange for, at det ville blive for dyrt, men efter et tilbud fra foreningen om at betale en del af regningen, slog kommunen til, og byggeriet gik i gang. Krematoriet var indrettet med topmoderne udstyr med høj hygiejne. Det blev indbygget en sænkeelevator i kirkegårdskapellet, som kunne føre kisten ned til krematorieovnen. Krematoriet havde en kapacitet på ca. 500 ligbrændinger om året. Den gamle ovn blev udskiftet i 1985, da antallet af ligbrændinger var støt stigende. Der var simpelthen behov for en ovn med en større kapacitet. For et par år siden fik Nordre Kirkegård en ny computerdrevet ovn, således at meget af arbejdet i dag foregår automatisk. Den har en kapacitet på omkring 1500 ligbrændinger om året.